De inderste magtcirkler  

Otte ministre skiller sig ud på ministerholdet. De otte har sæde i et af de to faste regeringsudvalg: Koordinationsudvalget eller Økonomiudvalget. Med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen afstemmer udvalgene regeringens beslutninger med regeringspartnerne, inden aftaler og reformer køres på plads med Folketinget.

Store aftaler som eksempelvis fordelingen af en milliard til kollektiv trafik eller sensommerens omdiskuterede aftale om fordelingen af EU's landbrugsstøtte er sager, som vendes og først afgøres endeligt på møder i Økonomiudvalget.

Historisk set har Koordinationsudvalget haft en større betydning, men især i 1990'erne, hvor udvalgets arbejde blev formaliseret, flyttede en betydelig del af magten til Økonomiudvalget.

Der er flere grunde til, at et sæde i de to udvalg giver indflydelse. For det første sætter Økonomiudvalget en benhård ramme for, hvilke forslag der får grønt lys fra kassemesteren Bjarne Corydon i Finansministeriet, den socialdemokratiske indpisker Henrik Sass Larsen i Erhvervs- og Vækstministeriet og de Radikale væbnere Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen.

Koordinationsudvalgets rolle er i højere grad at sikre flowet i regeringens politiske arbejdsprogram og lægge de overordnede linjer. Begge udvalg mødes en gang om ugen.

Kværnen kører
Mens de daglige politiske diskussioner oftest og helst tages i fuld åbenhed, gerne med medierne på første parket, så er der en stærk tradition for lukkethed i de faste udvalg. Her diskuterer topministre og fagministre bramfrit de punkter, der er på dagsordenen, uden at drøftelserne lækkes.

Flere af Altingets kilder beskriver desuden Økonomiudvalget som regeringens lavpraktiske maskinrum. Når de endelige beslutninger skal tages, når pengene skal findes til et nyt initiativ, eller detaljerne i en reform forhandles på plads, så er det de fire topministre i Økonomiudvalget, som giver det endelige mandat.

De lukkede udvalgsmøder beskrives som regeringens magtcentrum. For trods det massive forarbejde i ministerierne skal der træffes reelle beslutninger, når en sag kommer på: I op mod en af fem sager er det op til udvalget at vælge mellem forskellige indstillinger fra embedsværket. I disse sager er der tale om reel politisk armlægning.

Fra tid til anden kan bølgerne gå endda meget højt – helt ekstraordinært kom det blandt andet frem, at de to SF-ministre Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen indædt havde kæmpet mod afskaffelsen af den øremærkede barsel for mænd på et møde i Økonomiudvalget, fire måneder inden SF forlod regeringen. Ifølge Altingets kilder er den type kampe ikke usædvanlige, men de bliver normalt holdt i dyb fortrolighed, og når først en beslutning er taget i udvalget, bakker regeringspartierne op om linjen.