Overblik: Sådan ser EU-kandidater på miljøområdet
Grønne krav for landbruget og naturgenopretning har den seneste tid skabt debat i EU. Forud for europaparlamentsvalget spurgte Altinget Miljø derfor danske kandidater, hvad der står øverst på deres dagsorden for miljøområdet.
Sophie Bavnhøj
RedaktionsassistentOp til europaparlamentsvalget var miljø og klima de emner, som toppede danske vælgers dagsorden. På trods af danskernes interesse har det grønne område skabt intense debatter i EU i den seneste mandatperiode.
EU-Kommissionen har blandt andet præsenteret en pakke, der lemper flere grønne krav i landbrugspolitikken, EU's længe ventede og debatterede lov om naturgenopretning er blevet sat i bero, og Kommissionen har trukket et lovforslag om mere bæredygtigt brug af pesticider tilbage.
Altinget Miljø inviterede derfor danske kandidater til europaparlamentsvalget til debat og spurgte, hvad der står øverst på deres dagsorden for miljøområdet – og hvordan vil de konkret gøre planerne til virkelighed.