Karina Lorentzen Dehnhardt
svarer
Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om løsning med Kriminalforsorgen ift. pladser og hænder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 80, Spørgsmål 1
Vil ministeren beskrive i detaljer, hvordan der er fundet en løsning med Kriminalforsorgen ift. pladser og hænder?

Svar fra torsdag den 7. december 2023
Lovforslaget skal bl.a. give politiet mulighed for at udpege målrettede skærpede strafzoner, hvor straffen for åbenlys og systematisk handel med og besiddelse af ulovlige stoffer og for at overtræde zoneforbud kan fordobles. Formålet er at understøtte politiets indsats i kampen mod den organiserede handel med ulovlige stoffer på bl.a. Christiania.

Det fremgår bl.a. af lovforslagets pkt. 3, at det er forventningen, at lovforslaget samlet set skønnes at ville medføre et kapacitetsbehov på ca. 26 pladser årligt fra 2024 og frem, når zonerne er i anvendelse. Under strafskærpelserne, idet strafskærpelserne først vil finde anvendelse for forbrydelser, der begås efter ikrafttræden af den relevante lovgivning. Skønnet over det yderligere kapacitetsbehov er således forbundet med væsentlig usikkerhed, idet det afhænger af politiets anvendelse af de målrettede, skærpede strafzoner.

Det bemærkes, at anvendelsen af målrettede skærpede strafzoner kan have en kriminalpræventiv effekt, der vil kunne reducere antallet af overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 og overtrædelser af et zoneforbud inden for den geografisk afgrænsede zone, hvilket, alt andet lige, vil reducere de økonomiske og belægsmæssige konsekvenser ved lovforslaget. Det samme vil kunne gøre sig gældende vedrørende den generelle skærpede straf for overtrædelse af et zoneforbud.

Der er ikke indregnet en eventuel effekt heraf i de samlede økonomiske konsekvenser ved lovforslaget.

Jeg er meget bevidst om, at kapaciteten og bemandingssituationen i kriminalforsorgen er under et stort pres. Derfor ligger det mig meget på sinde, at vi gør alt, hvad vi kan for at få kriminalforsorgen på rette fod igen.

Side 2/3 Der er afsat betydelige midler frem mod 2025 til at genoprette balancen i kriminalforsorgen ved bl.a. at sikre flere fængselspladser og fængselsbetjente de kommende år. Der er bl.a. sat gang i udvidelsen af fængslet i Sdr. Omme med 200 pladser, ligesom kriminalforsorgen har igangsat flere initiativer fra flerårsaftalen, som skal gøre det mere attraktivt både at uddanne sig til og forblive i jobbet som fængselsbetjent.

Eksempelvis er der indført løn under uddannelse, åbnet pop-up skoler i Odense og Esbjerg, og så har regeringen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, FH og Akademikerne i denne uge indgået en ny trepartsaftale, hvor der bl.a. er sikret en varig finansiering på 60 mio. kr. årligt til forbedring af løn- og arbejdsvilkår for ansatte i kriminalforsorgen fra 1. april 2024.

Foruden de ovennævnte tiltag bliver der løbende overvejet relevante initiativer, der kan aflaste kriminalforsorgen, så vi bl.a. får skabt bedre forudsætninger for, at de foreslåede strafskærpelser kan håndteres på en ordentlig måde.

Side 3/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024