Karina Lorentzen Dehnhardt
svarer
Peter Hummelgaard

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om den forventede merbelæg, som lovforslaget vil medføre

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 80, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for det forventede merbelæg, som lovforslaget vil medføre for hver af de kommende 5 år, og vil ministeren ligeledes redegøre for forventningen til belægget for Kriminalforsorgen totalt over de selvsamme 5 år, idet dette bedes angivet synoptisk, således at dette kan sammenlignes, og for begge dele ønskes overblik over udviklingen i antallet af fængselsbetjente for de kommende 5 år med den nuværende rekrutteringstakt?

Svar fra torsdag den 7. december 2023
Justitsministeriet kan oplyse, at lovforslaget, der skal udmønte regeringens initiativer mod den organiserede narkotikahandel på Christiania, samlet set forventes at medføre merudgifter for politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen på 23,8 mio. kr. årligt i 2024 og frem, når zonerne er i anvendelse. Merudgifterne kan henføres til, at myndighederne vil skulle behandle flere overtrædelser af zoneforbud i forhold til i dag, samt at det må forventes, at der er sager, som i dag afgøres med bøder eller betingede straffe, som fremadrettet vil blive afgjort med ubetingede frihedsstraffe, ligesom længden af den samlede idømte frihedsstraf vil blive forøget.

Udgifterne vil i 2024 delvist håndteres ved finansiering fra de generelle reserver på i alt 12,9 mio. kr.

Udgifterne kan bl.a. henføres til, at forslaget samlet set vil medføre et yderligere kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på i alt ca. 26 pladser årligt, når zonerne er i anvendelse. Under forudsætning af, at zonerne er i anvendelse, vil kapacitetspåvirkningen indfases fra 2024 og stigende mod at slå fuldt igennem. Der er dog væsentlig usikkerhed omkring indfasningen af strafskærpelserne, idet strafskærpelserne først vil finde anvendelse for forbrydelser, der begås efter ikrafttræden af den relevante lovgivning.

De forventede merudgifter og det yderligere kapacitetsbehov i kriminalforsorgen er desuden behæftet med væsentlig usikkerhed, og afhænger desuden af politiets anvendelse af de målrettede skærpede strafzoner.

Det bemærkes, at anvendelsen af målrettede skærpede strafzoner kan have en kriminalpræventiv effekt, der vil kunne reducere antallet af overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 og overtrædelser af et zoneforbud inden for den geografisk afgrænsede zone, hvilket, alt andet lige, vil reducere de økonomiske og belægsmæssige konsekvenser ved lovforslaget. Det samme vil kunne gøre sig gældende Side 2/3 vedrørende den generelle skærpede straf for overtrædelse af et zoneforbud.

Der er ikke indregnet en eventuel effekt heraf i de samlede økonomiske konsekvenser ved lovforslaget.

Side 3/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024