Peter Skaarup (DD) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministeren mener, at det er en hensigtsmæssig fortolkning af de minimis-støttereglerne

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig fortolkning af de minimis-støttereglerne? Kan ministeren oplyse baggrunden for, at man ikke vurderer at målgruppen for såvel igu som fgu-egu hører under gruppefritagelsesforordningen?

Svar:

1.

Lovforslag nr. L 82 har til formål at udmønte trepartsaftalen af 20. september 2023 om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu). Det fremgår af trepartsaftalen bl.a., at parterne er enige om en udvidelse af målgruppen, som fremover omfatter flygtninge og alle grupper af familiesammenførte i alderen 18-50 år med en opholdstid på op til 20 år. Fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven og afghanere, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv., med ophold efter særloven, er ligeledes fortsat omfattet. Det fremgår endvidere bl.a., at parterne er enige om at fastholde den eksisterende bonus til private virksomheder på 40.000 kr., der dog fremover fordeles over tre rater. Det fremgår videre af aftalen, at for at sikre balance i indsatsen for egu-elever er parterne enige om at videreføre den eksisterende bonusordning for egu-forløb til private virksomheder.

Det fremgår af afsnit 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 82 som fremsat, side 9, at:

”Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at virksomhedsbonussen for igu-forløb på 40.000 kr. videreføres. Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at bonussen for egu-fgu-forløb på 40.000 kr. videreføres.

Det EU-retlige statsstøttebegreb, som fremgår af artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), tilsiger, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene Side 1/4 6. december 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Beskæftigelse og Danskuddannelse Akt-id 6198 4000 [email protected]

www.uim.dk 36977191 2023 - 18788 2541371 ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelsestilfælde.

Det er vurderingen, at igu- og egu-fgu-virksomhedsbonusordningerne indeholder statsstøtteelementer, jf. TEUF artikel 107, stk. 1. Ordningerne skal derfor udmøntes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Dette kan f.eks. være efter reglerne i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen) ed senere ændringer.” Det bemærkes, at igu-bonusordningen allerede på nuværende tidspunkt administreres efter de minimis-forordningen. Det fremsatte lovforslag ændrer ikke ved dette. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af de specielle bemærkninger til det fremsatte lovforslags § 2, nr. 1, at udbetalinger af egu-fgu-bonus vil skulle administreres i overensstemmelse med reglerne i de minimis-forordningen for så vidt angår praktikaftaler indgået den 1. januar 2024 eller senere, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 82 som fremsat, side 14.

Det fremgår af de minimis-forordningens artikel 3, stk. 2, at den samlede de minimis-støtte ydet af en medlemsstat til en enkelt virksomhed ikke må overstige 200.000 EUR over en periode på tre regnskabsår.

Efter gruppefritagelsesforordningens artikel 31 om uddannelsesstøtte, jf. Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er de støtteberettigede omkostninger bl.a. en række omkostninger forbundet med undervisere.

Efter gruppefritagelsesforordningens artikel 32 om støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere er de støtteberettigede omkostninger lønomkostningerne, som den støttemodtagende virksomhed har ved ansættelse af ”dårligt stillede arbejdstagere”, som er defineret i forordningens artikel 2, nr. 4. Bestemmelsen omfatter således ikke en generel bonusordning til virksomheder. Lønomkostninger er i gruppefritagelsesforordningens artikel 2, nr. 31, defineret som følgende:

”»lønomkostninger«: det samlede beløb, der faktisk udbetales af støttemodtageren i forbindelse med det relevante beskæftigelsesforhold, herunder bruttoløn før skat og obligatoriske bidrag som f.eks. omkostninger ved social sikring og børneog forældrepasning i et bestemt tidsrum.” 2.

På baggrund af dialog med Erhvervsministeriets statsstøttesekretariat er det Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets vurSide 2/4 dering, at igu- og egu-fgu-bonusordningerne i deres nuværende form ikke kan rummes inden for rammerne af den generelle gruppefritagelsesforordnings bestemmelser om hhv. uddannelsesstøtte og støtte til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere i henhold til gruppefritagelsesforordningens artikel 31 og 32. Det vurderes ligeledes, at der ikke er andre bestemmelser i gruppefritagelsesforordningen, der er relevante for igu- og egu-fgu-bonusordningerne.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at en notifikation af igu- og egu-fgu-bonusordningerne under den generelle gruppefritagelsesforordning vil kræve en substantiel ændring af ordningerne, da virksomhederne vil skulle dokumentere, at støtten f.eks. direkte henføres til faktiske lønomkostninger til dårligt stillede arbejdstagere.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at en sådan ændring, hvor bonus knyttes direkte op på lønnen til den igu-ansatte eller egu-fgu-eleven, ville sætte nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for virksomhederne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal desuden bemærke, at de minimis-forordningen udløber den 31. december 2023. Det er forventningen, at en revideret de minimis-forordning træder i kraft den 1. januar 2024, og at den reviderede forordning eventuelt vil indebære en forhøjelse af det nuværende de minimis-loft.

3.

Det bemærkes, at en igu- eller egu-fgu-bonus ikke er en forudsætning for at ansætte udlændinge på igu-forløb eller elever i egu-sporet på forberedende grunduddannelse, og at det således er arbejdsgiveren selv, der beslutter, om arbejdsgiveren vil søge om bonussen.

Hertil kommer, at det fremgår af den vedlagte rapport ”Evaluering af integrationsgrunduddannelsen (igu)” af Rambøll fra 2018, at igu-virksomhedsbonussen i ret begrænset udstrækning fungerer som en drivkraft for deltagelse i ordningen. Det fremgår endvidere bl.a., at 80 pct. af de virksomheder, der har modtaget virksomhedsbonus, vurderer, at det i nogen grad, mindre grad eller slet ikke har været medvirkende til, at de har oprettet IGU-stillinger. Det kommer dog til udtryk blandt nogle af virksomhederne i interviewene, at virksomhedsbonussen har en betydning og agerer en form for kompensation, selvom den ikke opvejer de fulde omkostninger forbundet med ordningen.

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at mit ministerium som led i implementeringen af trepartsaftalen om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (igu) il følge brugen af igu-ordningen tæt, herunder på brancheniveau. Jeg har bedt mit ministerium om at have fokus på, at udbetalingen af bonusser til virksomheder, der Side 3/4 ansætter udlændinge på igu-forløb, fungerer så smidigt og gennemsigtigt som muligt for virksomhederne.

Kaare Dybvad Bek / Katrine Bang Nielsen Side 4/