Udvalget
svarer
Mai Mercado

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger børne- og socialministeren, hvorledes klagemulighederne er/vil være for private passere henholdsvis før og efter lovforslagets ikrafttræden

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 160, Spørgsmål 1
Kan ministeren præcisere, hvorledes klagemulighederne er/vil være for private passere henholdsvis før og efter lovforslagets ikrafttræden?

Svar fra torsdag den 12. april 2018
Jeg kan oplyse, at det følger af dagtilbudslovens § 97, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter dagtilbudsloven kan indbringes for Ankestyrelsen med mindre, at andet er fastsat i dagtilbudsloven eller lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter gældende regler kan forældre, der ønsker deres barn passet i en privat pasningsordning klage til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke godkender en pasningsaftale mellem forældrene og den private børnepasser, ligesom forældre med børn i en privat pasningsordning kan klage, hvis en kommune vurderer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med pasningssaftalen og derfor trækker en godkendelse af en pasningsaftale tilbage, jf. § 81, stk. 1 og 6.

Forældre med børn i dagtilbud (privat og kommunal daginstitution og dagpleje) kan ikke klage til Ankestyrelsen over optagelse i dagtilbud.

Efter gældende regler kan alle forældre, uanset om barnet er i dagtilbud eller privat pasningsordning, klage til kommunalbestyrelsen over forvaltningens afgørelser. Herudover kan alle rette henvendelse til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne, hvis man oplever, at kommunen ikke overholder den gældende lovgivning. Det er Tilsynet, der vurderer, om der er grundlag for at rejse en sag.

Forslaget om ændring af dagtilbudsloven (L 160) i relation til klageadgang ved privat pasning medfører, at forældre ikke vil kunne klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser efter § 81, stk. 1 og 6, hvis kommunen ikke godkender en pasningsaftale mellem forældrene og den private pasningsordning eller trækker en godkendelse tilbage.

Formålet med ændringen i L 160 er at ligestille klageadgangen for godkendelse af privat pasning med de regler, der i øvrigt gælder for forældre i relation til at klage over optagelse af børn i dagtilbud. Efter de gældende regler er det er det således alene forældre, der ønsker deres børn passet i en privat pasningsordning, der kan klage til Ankestyrelsen.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at alle forældre fortsat kan klage til kommunalbestyrelsen, hvis de ikke er enige i forvaltningens afgørelse. Herudover har alle fortsat mulighed for at rette henvendelse til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024