Stine Brix (EL) spørger sundhedsministeren, om begrundelsen for, at der er sat en grænse på tre års ophold, før man skal betale tolkegebyr, set i henhold til at der i forbindelse med det tidligere tolkegebyr var en grænse på syv år

Det bør efter regeringens opfattelse kunne forventes, at udlændinge, som har haft bopæl i Danmark i mere end 3 år, og som har fået tilbudt gratis danskundervisning, har tillært sig tilstrækkeligt gode danskkundskaber til at kunne kommunikere med sundhedspersonale uden brug af tolk.

Regeringen finder det derfor ikke rimeligt, at tolkebistand skal ydes vederlagsfrit – dvs. på det offentliges regning – til udlændinge, som har haft bopæl her i landet i mere end 3 år.

Derfor foreslås det, at udlændinge med mere end 3 års bopæl her i landet som udgangspunkt skal opkræves et gebyr for tolkebistand, som er fundet nødvendig i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus.

Lovforslaget fjerner ikke retten til nødvendig tolkebistand i forbindelse med sådan behandling, men det indebærer, at der som udgangspunkt skal opkræves et gebyr for tolkebistand ydet til udlændinge, som har haft bopæl her i landet i mere end 3 år.

Det bemærkes i den forbindelse, at der, så vidt Sundheds- og Ældreministeriet er orienteret, forekommer en vis egenbetaling for tolkebistand i nogle af de lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med, f.eks. Holland, Tyskland og Østrig.