Sundheds- og Ældreudvalget spørger sundhedsministeren, om kommentar til henvendelsen af 24/4-18 fra Paul Gram-Hansen, Odense

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det afgørende for regeringen, at incitamentet til at lære dansk øges for udlændinge, der er bosat i Danmark. Formålet hermed er at styrke de herboende udlændinges integration i det danske samfund til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.

Som det også er anført i bemærkningerne til lovforslaget, er kommunikationen mellem patient og læge afgørende for at opnå den bedst mulige patientbehandling. Derfor vil retten til nødvendig tolkebistand ikke blive fjernet med lovforslaget. Der indføres med lovforslaget et krav om opkrævning af gebyr for tolkebistand ydet til udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i mere end tre år, og som har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus.

Det vil fortsat være op til lægen at vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen, herunder også til brug for opfyldelse af kravet om indhentelse af en patients informerede samtykke til behandling. Det vil således ikke være overladt til patienten at beslutte, om den pågældende – mod betaling – ønsker tolkebistand. En patient vil dermed ikke kunne fravælge tolkebistand af økonomiske årsager, og en eventuel betaling af et gebyr for tolkebistand vil være et mellemværende mellem regionen og patienten, og der vil – nøjagtigt som dag – ikke være penge mellem lægen og patienten.

Jeg kan desuden henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål 1, 10 og 26.