Carolina Magdalene Maier
svarer
Mai Mercado

ALT: Vil pædagoger fortsat have metodefrihed ift. læringsmål i daginstitutionerne?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 160, Spørgsmål 5

Kan ministeren bekræfte, at daginstitutionerne med den nye bekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og indhold i seks læreplanstemaer fortsat vil have pædagogisk metodefrihed - f.eks. til at fravælge brugen af digitale og teknologiske redskaber?

Svar fra fredag den 18. maj 2018
Mercado: Pædagoger vil fortsat have metodefrihed

Jeg kan indledningsvis henvise til mit svar på spørgsmål 4 ad L 160.

Rammen for den styrkede pædagogiske læreplan fremgår af L 160 og består af et fælles pædagogisk grundlag med bl.a. fokus på børnefællesskaber, leg og pædagogisk læringsmiljø, læreplanstemaer og brede pædagogiske mål. Det er retningsgivende for det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud.

Jeg kan i den sammenhæng bekræfte, at dagtilbuddene med bekendtgørelsen fortsat har pædagogisk metodefrihed, idet det er op til det enkelte dagtilbud at beslutte, hvordan det konkret i hverdagen vil omsætte det nye pædagogiske grundlag og læreplanstemaer.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024