Martin Henriksen (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, om Danmark vil være mindre afhængig af Dublin-samarbejdet, hvis grænsen for asylansøgere lukkes m.v.

Det er en forudsætning for iværksættelse af ”nødbremsen”, at der foreligger en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er ophørt med at fungere. Danmark vil i en sådan situation ud fra en folkeretlig vurdering ikke længere kunne anses for forpligtet til at følge Dublinprocedurerne.

Hvis regeringen måtte beslutte at aktivere ” ødbre se ” i udlændingeloven og samtidig indføre permanent grænsekontrol ved samtlige indre grænser, vil der stadig kunne forekomme tilfælde, hvor personer søger asyl i Danmark. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor personen er indrejst lovligt i landet og efterfølgende søger asyl, eller hvor vi som følge af vores internationale forpligtelser er forpligtet til at lade personen indrejse, jf. pkt. 2.5.3 i forarbejderne til lov nr. 476 af 17. maj 2017 (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen).

Hvis der ikke foreligger en krisesituation, vil det ikke være muligt at gennemføre indholdet i beslutningsforslag nr. B 106 og samtidig være en del af Dublinsamarbejdet. Tilsvarende vil det ikke være muligt at indføre permanent grænsekontrol uden samtidig de facto at træde ud af Schengensamarbejdet. 28. maj 2018 Asyl og Visum Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 9120 437618 Hvis Danmark træder ud af Dublinsamarbejdet, må vi forvente en række negative konsekvenser for Danmark. Personer, som søger asyl i Danmark, vil i så fald ikke kunne overføres til andre medlemsstater i henhold til Dublinforordningen. For personer, der har modtaget afslag på asyl i andre medlemsstater, vil dette være et incitament til at søge mod Danmark.