Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om ministerens kommentar til henvendelse af 9. november 2018 fra Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete om personafgrænsning

I henvendelsen af 9. november 2018 har Forsete bl.a. anført, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1, om børn og unge i alderen 10 til 14 år, som er mistænkt for personfarlig kriminalitet, vil medføre, at politiet for denne målgruppe skal henvise alle sager vedrørende vold, herunder f.eks. en lussing eller et spark over skinnebenet i skolegården, til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager om unge i alderen 15 til 17 år, som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet. Det følger endvidere af lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager om børn og unge i alderen 10 til 14 år, som er mistænkt for personfarlig kriminalitet.

Sager om unge i alderen 15 til 17 år, som har begået personfarlig kriminalitet, herunder f.eks. simpel vold, vil som det klare udgangspunkt udløse en fængselsstraf – enten betinget eller ubetinget, og vil derfor skulle henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. Dog kan der i sager om ubetydelig vold anvendes tiltalefrafald, hvis ingen betydelig skade er sket. Det kan f.eks. være sager, hvor både sigtede og forurettede er meget unge, og hvor volden er opstået efter forudgående uoverensstemmelser mellem parterne, herunder i forbindelse med konflikter opstået på skolen eller ved fester, f.eks. fordi konflikten har udviklet sig til håndgemæng på grund af indtagelse af alkohol. Sådanne sager vil ikke skulle henvises til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, da den unge i dette tilfælde ikke vil være idømt en fængselsstraf.

Det har ikke været hensigten med lovforslaget, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager om børn og unge i alderen 10 til 14 år, hvis barnet eller den unge er mistænkt for vold, som er af ubetydelig karakter, og som ville have ført til tiltalefrafald, hvis barnet eller den unge havde været over den kriminelle lavalder. Lovforslagets nuværende udformning kan dog give anledning til tvivl herom.

2 På den baggrund vil Justitsministeriet anmode Folketingets Retsudvalg om, at der i udvalgets betænkning medtages en præcisering af pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1, herom, så det tydeligt fremgår, at sager hvor barnet eller den unge er mistænkt for vold, som er af ubetydelig karakter, og som ville have ført til tiltalefrafald, hvis barnet eller den unge havde været over den kriminelle lavalder, ikke skal henvises til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.