Stine Brix
svarer
Ellen Trane Nørby

Stine Brix (EL) spørger sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby, om kommentar til henvendelsen om en borger, der er blevet sendt på plejehjem til aflastning mod egenbetaling

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 13, Spørgsmål 2
I forlængelse af kammeradvokatens notat til Folketingets Sundhedsudvalg, hvori det blandt andet fremgår, at kommuner ulovligt har krævet penge for mad, tøjvask og rengøring, når ældre er blevet indlagt på en kommunal akutstue i stedet for på et regionalt sygehus, bedes ministeren kommentere henvendelsen om en borger, der er blevet sendt på plejehjem til aflastning mod egenbetaling, jf. B 13 - bilag 5.

Svar fra onsdag den 19. december 2018
”I forlængelse af kammeradvokatens notat til Folketingets Sundhedsudvalg, hvori det blandt andet fremgår, at kommuner ulovligt har krævet penge for mad, tøjvask og rengøring, når ældre er blevet indlagt på en kommunal akutstue i stedet for på et regionalt sygehus, bedes ministeren kommentere henvendelsen om en borger, der er blevet sendt på plejehjem til aflastning mod egenbetaling, jf. B 13 - bilag 5.” Svar:

Til brug for min besvarelse har ældreministeren oplyst:

”Ko u er e ka efter servi elove s § 84 til yde perso er, der i e periode har et særligt behov for omsorg og pleje, et midlertidigt ophold eller et aflastningsophold for at aflaste ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse ophold kan fx være i en almen plejebolig eller på en plejehjemsplads. Under det midlertidige ophold/aflastningsophold skal borgeren tilbydes den hjælp, som borgeren har behov for efter serviceloven.

Efter serviceloven kan kommunerne i visse tilfælde opkræve betaling for den hjælp, der ydes. Det gælder fx, når kommunalbestyrelsen tilbyder et midlertidigt ophold eller et aflastningsophold efter servicelovens § 84 og for madservice efter servicelovens § 83.

For madservice efter servicelovens § 83 og hjælp efter servicelovens § 84 må kommunen ikke opkræve mere i betaling for tilbuddet, end produktions- og leveringsomkostninger kan begrunde, dog maksimalt til de fastsatte prislofter. Kommunen kan også vælge at fastsætte betalingen til et lavere beløb end omkostningerne eller helt undlade at opkræve betaling.

For den hjælp, der ydes efter servicelovens § 84, er der ikke hjemmel til, at kommunen opkræver en fast pris, der er ens for alle borgere, da muligheden for at opkræve egenbetaling efter disse regler er afhængig af den enkelte borgers indkomst.

Kommunen kan ikke opkræve betaling for boligen for borgere, der er visiteret til et midlertidigt ophold. Endelig skal betalingen fastsættes sådan, at borgeren fortsat har mulighed for at afholde udgifter til husleje og andre nødvendige omkostninger til borgere s hidtidige olig”.

Jeg kan i forhold til sundhedsområdet oplyse, at regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven for 2019 er enige om, at borgere ikke skal kunne opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads. En nærmere vurdering har vist, at der er behov for at præcisere reglerne for, hvad der indgår i det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion organiseret som en kommunal akutplads.

Regeringen og Dansk Folkeparti er i forlængelse heraf enige om, at det i regelgrundlaget præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Præciseringen indebærer, at kost, linned, tøjvask o. lign. indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.

Det følger af Handlingsplanen for en styrket indsats for den ældre medicinske patient og Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen fra april 2017, at man fra 2018 skal leve op til en række særlige krav, herunder fx hvilke kompetencer der skal være til stede hos personalet, for at kunne betegne sig en kommunal akutfunktion.

En kommunal akutfunktion skal bl.a. kunne varetage lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse samt lægehenviste patienter der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, der er tilstede i akutfunktionerne.

Det skal hertil bemærkes, at det altid er en lægelig vurdering, om en konkret behandling af en patient skal foregå på et sygehus, og at det kun er færdigbehandlede patienter, der udskrives. Hvis en patient efter en lægefaglig vurdering har behov for en sygehusindlæggelse, skal patienten altid indlægges eller forblive indlagt på et sygehus.

Kommunerne tilbyder ud over de kommunale akutpladser andre ophold af midlertidig karakter, jf. bl.a. ovenfor om ældreministerens område.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024