%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
26. februar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Rune Lund svarer 
Karsten LauritzenRune Lund (EL) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om at oplyse fordelingsvirkningen og virkningen på Gini-koefficienten af nedsættelsen af bundskatten sammenlignet med en tilsvarende nedsættelse af kommuneskatten
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 146, Spørgsmål 5
Vil ministeren oplyse fordelingsvirkningen og virkningen på Gini-koefficienten af nedsættelsen af bundskatten sammenlignet med en tilsvarende nedsættelse af kommuneskatten? Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den samlede indkomstmasse.
Svar fra tirsdag den 26. februar 2019
En reduktion af bundskattesatsen med 0,03 pct.-point, som foreslået i lovforslaget, skønnes at forøge den disponible indkomst med ca. 80 kr. i gennemsnit. Målt i procent af den disponible indkomst eller af bruttoindkomsten er der tale om en meget beskeden virkning, jf. tabel 1.
Ændringen er omtrent fordelingsneutral, da Gini-koefficienten skønnes øget med mindre end 0,001pct.-point.
0,0 0,0 Decil Anm.: 2025-regler i 2019-niveau. Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der tages højde for stordriftsfordele.
1: Ikke-ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år, er ikke medtaget i beregningen.
2: Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, positiv nettokapitalindkomst, positiv nettoaktieindkomst samt pensionsindbetalinger.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.
En ændring af kommuneskatten med samme provenuvirkning kan opnås, hvis kommuneskattesatserne i alle landets kommuner reduceres med 0,04 pct.-point.
1 At satsnedsættelsen er større ved en reduktion af kommuneskattesatserne end ved en reduktion af bund1 Det er kommunerne selv, der fastsætter satserne. Det er forudsat, at det er muligt at opnå en ensartet nedsættelse af de kommunale skattesatser i alle landets kommuner.
skattesatsen skyldes forskel i udskrivningsgrundlagene. Således medregnes ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) i grundlaget for kommuneskatten.
Virkningerne på indkomstdeciler af en nedsættelse af kommuneskattesatsen er dog stort set de samme som ved en nedsættelse af bundskattesatsen, og Gini-koefficienten skønnes tilsvarende øget med mindre end 0,001 pct.-point.
Tabel 2 viser en tilsvarende fordeling for de ti øverste indkomstpercentiler.
Tabel 2. Fordeling på indkomstpercentiler af en reduktion af bundskatten hhv. kommuneskatten 0,0 centil Anm., noter og kilder: Se tabel 1 .
Ændringen er omtrent fordelingsneutral, da Gini-koefficienten skønnes øget med mindre end 0,001pct.-point.
0,0 0,0 Decil Anm.: 2025-regler i 2019-niveau. Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der tages højde for stordriftsfordele.
1: Ikke-ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år, er ikke medtaget i beregningen.
2: Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, positiv nettokapitalindkomst, positiv nettoaktieindkomst samt pensionsindbetalinger.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.
En ændring af kommuneskatten med samme provenuvirkning kan opnås, hvis kommuneskattesatserne i alle landets kommuner reduceres med 0,04 pct.-point.
1 At satsnedsættelsen er større ved en reduktion af kommuneskattesatserne end ved en reduktion af bund1 Det er kommunerne selv, der fastsætter satserne. Det er forudsat, at det er muligt at opnå en ensartet nedsættelse af de kommunale skattesatser i alle landets kommuner.
skattesatsen skyldes forskel i udskrivningsgrundlagene. Således medregnes ligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) i grundlaget for kommuneskatten.
Virkningerne på indkomstdeciler af en nedsættelse af kommuneskattesatsen er dog stort set de samme som ved en nedsættelse af bundskattesatsen, og Gini-koefficienten skønnes tilsvarende øget med mindre end 0,001 pct.-point.
Tabel 2 viser en tilsvarende fordeling for de ti øverste indkomstpercentiler.
Tabel 2. Fordeling på indkomstpercentiler af en reduktion af bundskatten hhv. kommuneskatten 0,0 centil Anm., noter og kilder: Se tabel 1 .
Hovedstaden
