Udvalget
svarer
Troels Lund Poulsen

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, om kommentere den interne henvendelse af 27/2-19 fra Lisbeth Lindevang Johansen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 144, Spørgsmål 2
Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 27/2-19 fra Lisbeth Lindevang Johansen
Svar fra mandag den 11. marts 2019
”Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 27. februar 2019 fra Lisbeth Lindevang Johansen” Svar:

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik den 28. februar 2008 en aftale om en jobplan, som skulle skaffe mere arbejdskraft i Danmark.

Skattenedslaget udmøntede en del af denne aftale og blev indført i 2008. Hensigten var at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet.

For at øge beskæftigelsen blandt disse seniorer, indførte man et særligt skattenedslag på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde, der har arbejdet fuld tid, siden de var 60 år. Aftaleparterne var enige om, at seniornedslaget alene skulle være en midlertidig ordning. Den gjaldt således kun til og med årgang 1952.

Ved indførelsen lagde aftaleparterne samtidig vægt på, at skattenedslagsordningen skulle virke fremadrettet og dermed motivere de personer, der ikke allerede havde taget stilling til, om de ville gå på efterløn eller pension, til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Dermed gjaldt ordningen først for personer, der fyldte 64 år i 2010 eller senere, dvs. for årgang 1946 og frem.

Formålet med ordningen var således at give økonomisk tilskyndelse til mulige efterlønsmodtagere og pensionister til at blive på arbejdsmarkedet og ikke være en form for belønning til de personer, som der måtte antages allerede at have truffet valget om at blive på arbejdsmarkedet.

Den samme tankegang ligger til grund for seniorpræmien, som regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti aftalte at indføre med finanslovsaftalen for 2019. Seniorpræmien har til hensigt at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet. 11. marts 2019 J.nr.

2019 - 1440 Årgang 1953 begyndte at nå folkepensionsalderen på 65 år fra d. 1. januar 2018.

Hvis man havde valgt at omfatte årgang 1953, ville det betyde, at der vil blive udbetalt seniorpræmie til nogle, som allerede har arbejdet det første år efter at have nået folkepensionsalderen, og som allerede havde truffet denne beslutning. Hvis årgang 1953 også omfattes (med delvist tilbagevirkende kraft), vurderes det, at beskæftigelseseffekten af ændret adfærd for denne årgang vil være begrænset.

Således ville seniorpræmien i sagens natur ikke have kunnet påvirke deres beslutning, idet seniorpræmien blev aftalt med finanslovsaftalen for 2019, som indgået i november 2018 og udmøntet ved dette lovforslag. Hvis årgang 1953 skulle omfattes, skønnes det med usikkerhed, at præmieudbetalingerne til denne årgang ville udgøre i størrelsesordenen 300 mio. kr.

1 , svarende til ca. 230 mio. kr. efter tilbageløb (før en eventuel begrænset adfærdsvirkning).

I disse tilfælde ville ordningen i øvrigt kunne blive genstand for kritik fra de personer i årgang 1953, som ikke valgte at arbejde det første år efter folkepensionsalderen, da de i så fald kunne have valgt at arbejde et år mere, såfremt de havde vidst, at de kunne have fået udbetalt seniorpræmie som følge heraf.

Årgang 1954 begynder at nå folkepensionsalderen på 65,5 år fra den 1. juli 2019 og er således den tidligste årgang, der kan tage reglerne om seniorpræmien med i deres overvejelser, når de indretter deres arbejdsliv efter at have nået folkepensionsalderen. Derfor træder ordningen i kraft fra netop denne dato.

Det er dermed de konkrete tidspunkter for indgåelse af aftalerne og ikrafttræden af reglerne om skattenedslag og seniorpræmien, der medfører, at årgang 1953 ikke omfattes af de økonomiske tilskyndelser til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024