Udvalget
svarer
Søren Pape Poulsen

Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om kommentar til henvendelsen af 22/3-19 fra Institut for Menneskerettigheder om forbud til dømte seksualforbrydere

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 173, Spørgsmål 8
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. marts 2019 fra Institut for Menneskerettigheder om forbud til dømte seksualforbrydere, jf. L 173 - bilag 3.

Svar fra tirsdag den 9. april 2019
1.

Når en person mistænkes for at have begået et strafbart forhold, og politiet i forbindelse med efterforskningen af det strafbare forhold vil iværksætte et tvangsindgreb over for den pågældende, skal retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb iagttages. Det følger bl.a. af retsplejelovens bestemmelser, at ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagning må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1. Afgørelse om ransagning træffes ved rettens kendelse, medmindre undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, eller den mistænkte skriftligt har meddelt samtykke til, at ransagningen foretages, j retsplejelovens § 796, stk. 2, 3 og 5.

Når der foreligger en konkret begrundet mistanke om, at en bestemt person har begået et strafbart forhold, anses den pågældende endvidere for sigtet.

Der gælder særlige retsgarantier, når en person er sigtet for at have begået et strafbart forhold. I retsplejeloven er der bl.a. fastsat regler om, at politiet inden afhøring af en sigtet skal gøre den pågældende bekendt med sigtelsen og med, at den sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1.

2.

Med lovforslaget foreslås det bl.a., at politiet skal føre tilsyn med dømte seksualforbryderes overholdelse af forbud meddelt efter straffelovens § 236, stk. 1. Det foreslåede tilsyn har ikke karakter af efterforskning, da det ikke baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold. Tilsynet har derimod til formål at kontrollere, at den dømte overholder det forbud, som han 2 eller hun har er blevet givet i forbindelse med en dom for en seksualforbrydelse.

Den dømte er dermed hverken mistænkt eller sigtet for en forbrydelse.

Opstår der imidlertid i forbindelse med tilsynet en konkret mistanke om, at den dømte har begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle indgreb straks skulle iagttages. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024