Udvalget
svarer
Karsten Lauritzen

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om kommentar til henvendelsen af 10/4-19 fra Dansk Erhverv om supplerende høringssvar

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 222, Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. april 2019 fra Dansk Erhverv om supplerende høringssvar, jf. L 222 - bilag 7.

Svar fra søndag den 21. april 2019
Dansk Erhverv anfører i det supplerende høringssvar, at erhvervskunder vil blive belastet af lønsumsafgiften på elektronisk leverede aviser, når elektroniske aviser omfattes af nulmomsen, hvilket ikke er tilfældet i dag.

Momspligtige erhvervskunder har fradragsret for moms på deres indkøb, når det indkøbte anvendes til momspligtige formål. Det betyder, at de i dag ikke belastes af momsen, når de indkøber elektronisk leverede aviser med moms, idet de kan fradrage momsen.

I henhold til lovforslaget omfattes elektronisk leverede aviser af nulmomsen, og som en følge heraf pålægges disse aviser i stedet lønsumsafgift. Erhvervskunderne vil således fremover ikke kunne fradrage moms, da der ikke er moms på avisen. Der skal derimod opkræves lønsumsafgift af avissalget, hvilket må forventes at blive overvæltet på kunderne – såvel forbrugere som erhvervskunder. Erhvervskunder kan ikke trække lønsumsafgiften fra på samme vis som momsen, og afgiftsbelastningen vil derfor ikke være neutral i samme omfang som ved momsen.

Dette er ikke særegent for nulmomsen på aviser, men gælder generelt for alt, der pålægges lønsumsafgift, hvilket som hovedregel er varer og ydelser, der ikke er momspligtige.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024