Jesper Petersen
svarer
Karsten Lauritzen

Jesper Petersen (S) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om den digitale udgave af et ugemagasin som f.eks. ”Børsen Atelier”, der udelukkende omhandler livsstil- eller kulturstof, men som er udgivet i regi af et eksisterende dagblad, også vil være omfattet af nulmoms

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 222, Spørgsmål 19
Vil den digitale udgave af et ugemagasin som f.eks. ”Børsen Atelier”, der udelukkende omhandler livsstil- eller kulturstof, men som er udgivet i regi af et eksisterende dagblad, også være omfattet af nulmoms?

Svar fra søndag den 21. april 2019
Hvis et dagblad udgiver andre publikationer sammen med selve avisen, fx tillæg om livsstil, rejser eller kultur i enten trykt eller digital form, skal der foretages en konkret vurdering af købets indhold for at fastslå den momsmæssige behandling.

Købet kan bestå af levering af flere særskilte ydelser. Dvs. en avis og et tillæg om fx rejser.

Det resulterer i, at de enkelte varer og/eller ydelser momsmæssigt bedømmes særskilt.

Dermed vil alene avisen blive pålagt nulmoms, mens tillægget om rejser skal pålægges 25 pct. moms.

Købet kan også bestå af en hovedydelse og en eller flere biydelser. I det tilfælde behandles biydelserne momsmæssigt på samme måde som hovedydelsen. Hvis avisen efter en konkret vurdering anses for at udgøre hovedydelsen, som er omfattet af nulmomsen, vil et tillæg om rejser eksempelvis ligeledes blive omfattet af nulmomsen. Hvis avisen derimod er en biydelse til tillægget, vil avisen blive pålagt 25 pct. moms, ligesom tillægget.

Endelig kan avisen og tillægget være så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt leverance, som det vil være kunstigt at opdele. Denne leverance skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed, dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem i sig selv udgør en hovedydelse.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024