Marcus Knuth
svarer
Mattias Tesfaye

Marcus Knuth (K) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren vil oplyse, hvorfor det er nødvendigt at behandle et omfattende lovteknisk forslag på kun 30 dage i Folketinget, hvis der alene er tale om lovtekniske ændringer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 189, Spørgsmål 7
Vil ministeren oplyse, hvorfor det er nødvendigt at behandle et omfattende lovteknisk forslag på kun 30 dage i Folketinget, hvis der alene er tale om lovtekniske ændringer?

Svar fra fredag den 22. maj 2020
Jeg anerkender, at det er kort tid til et omfattende lovforslag, som blandt andet har til formål at gennemføre et teknisk serviceeftersyn af udvalgte dele af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love bl.a. for løbende at sikre, at lovene også garanterer den enkelte borger den fornødne retssikkerhed, så de kan hvile på tillid, gennemsigtighed og forudsigelighed.

Lovforslaget skulle have været fremsat i april 2020, men blev blandt andet på grund af COVID-19 og lovforslagets del vedrørende hjemmel til iværksættelse af sociale foranstaltninger først fremsat den 5. maj 2020.

Med lovforslaget vil der bl.a. blive gennemført en række konsekvensændringer i forhold til lov nr. 174 af 27. februar 2019 og lov nr. 1558 af 27. december 2019.

Det er min vurdering, at disse ændringer bør træde i kraft snarest muligt for at garantere den enkelte borger den fornødne retssikkerhed, og at lovforslaget derfor ikke kan udskydes til næste samling.

Lovforslagets del om at give kommunerne mulighed for at forlænge eksisterende dispensationer og tilladelser til midlertidige opholdssteder til flygtninge kan efter min vurdering heller ikke udskydes til næste samling. Enkelte kommuners dispensationer udløber i 1. halvdel af 2020 og flere følger i efteråret 2020. En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget vil betyde, at flere kommuner skal ud at finde nye opholdssteder til deres flygtninge enten midlertidigt til loven træder i kraft eller permanent. Dette vil ifølge KL sætte kommunerne i en økonomisk klemme og medføre væsentlige kommunale udgifter. Lovforslaget har netop til 22. maj 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 8647 1270668 formål, at imødekomme denne udfordring, idet kommunerne gives mulighed for at forlænge eksisterende opholdssteder med op til 2 år.

Dertil kommer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har tilkendegivet over for Folketinget, at der i indeværende samling vil blive taget initiativ til at rette op på den mangelfulde implementering af udsendelsesdirektivet, jf. orienteringen af Folketinget herom den 6. september 2019. Endelig bør rådets anbefalinger fra 2017 vedrørende Schengenevalueringen gennemføres i indeværende samling, idet forberedelserne af kommissionens næste evaluering af Danmarks implementering af Schengenreglerne indledes ved udgangen af 2020.

Derfor bør vi efter min vurdering behandle lovforslaget hurtigst muligt.

Mattias Tesfaye / Louise Ersbøll Leimand Side
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024