Karina Lorentzen Dehnhardt
svarer
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvorfor det ikke er nok med de nuværende regler om zoneforbud

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 189, Spørgsmål 38
Vil ministeren angive, hvorfor det ikke er nok med de nuværende regler om zoneforbud, som slår ned på problemerne med utryghedsskabende adfærd, kontra det i forslaget foreslåede forbud, som udgør et indgreb i samtlige menneskers ret til at opholde sig i et bestemt område.

Svar fra tirsdag den 11. maj 2021
Jeg ser det som min primære opgave som justitsminister at sikre danskernes tryghed.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Rigspolitiet oplyst, at politiet i praksis ser eksempler på, at grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige rum og med deres adfærd og fremtoning skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i området. I nogle tilfælde består grupperne af personer med en eventuel løsere tilknytning til bander eller kriminelle grupperinger i øvrigt. I disse tilfælde indebærer gruppens tilstedeværelse i f.eks. de særligt udsatte boligområder en risiko for, at særligt yngre personer kan blive påvirket til at vælge en kriminel løbebane – i værste fald tilslutte sig en bande eller kriminel gruppering.

Hertil kommer, at det fremgår af en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd, som blev offentliggjort den 10. marts 2021, at 46 pct. af de adspurgte beboere i udsatte boligområder, der angiver at opleve rocker- og bandeaktiviteter i deres nærområder, angiver at have ændret adfærd som følge af disse aktiviteter i deres nærområde. Det er efter min opfattelse opsigtsvækkende tal, som understreger, at der i nogle områder er store problemer med, at grupper af personer skaber utryghed for almindelige borgere i området.

For at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for utryghedsskabende adfærd, vurderer Justitsministeriet, at der skal etableres hjemmel for politiet til at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, der omfatter alle personer, herunder de personer der gav anledning til forbuddet Side 2/3 på grund af deres utryghedsskabende adfærd. De gældende regler om opholdsforbud er således efter Justitsministeriets vurdering ikke egnede til at sætte ind over for denne slags utryghedsskabende adfærd, idet det kan være vanskeligt at identificere de enkeltpersoner, der har givet anledning til utryghed, ligesom det er gruppens tilstedeværelse og fremtoning som sådan, der giver anledning til utryghed. Både i de udsatte boligområder og andre steder oplever politiet ofte, at sådanne grupper har faste tilholdssteder og plager disse med utryghedsskabende adfærd.

Side 3/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024