Kristian Hegaard
svarer
Nick Hækkerup

Kristian Hegaard (R) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om og i givet fald hvordan ordensbekendtgørelsen i dag håndhæves af politiet til at undgå utryghedsskabende adfærd i bestemte områder, hvor der er almindelig adgang

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 189, Spørgsmål 41
Vil ministeren som opfølgning på samrådet om L 189 redegøre for, om og i givet fald hvordan ordensbekendtgørelsen i dag håndhæves af politiet til at undgå utryghedsskabende adfærd i bestemte områder, hvor der er almindelig adgang?

Svar fra tirsdag den 11. maj 2021
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Fyns Politi og Østjyllands Politi. Rigspolitiet har vurderet, at en høring af disse fire politikredse giver et retvisende billede af omfanget af politiets brug af zoneforbud.

Rigspolitiet kan i den forbindelse tillige henvise til, at det ikke er muligt ved et elektronisk udtræk i politiets systemer at opgøre antallet af udstedte zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens §

6 og/eller de enkelte dele af denne bestemmelse. Det er imidlertid muligt at foretage en søgning i politiets systemer med angivelse af bestemte søgeord mv., hvorefter der skal foretages en manuel gennemgang af de fremkomne sager. Oplysninger fra de fire politikredse er derfor udtryk for antallet af registrerede sager i forbindelse med sådanne søgninger og den efterfølgende manuelle gennemgang.

Østjyllands Politi har oplyst, at ved en gennemgang af sager i politikredsen de seneste tre år ses zoneforbud efter ordensbekendtgørelsen § 6, stk. 2, ikke umiddelbart at være benyttet i politikredsen. Gennemgangen viser endvidere, at der fire gange ses at være udstedt zoneforbud efter ordensbekendtgørelsen § 6, stk. 5, som følge af særligt utryghedsskabende adfærd. Derudover er der i nogen af sagerne truffet afgørelse om forlængelse af forbuddene.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, er blevet anvendt i tre sager inden for de seneste tre år. Københavns Vestegns Politi har imidlertid oplyst, at det meddelte forbud i alle tre sager efterfølgende er blevet ophævet Side 2/4 af politikredsen selv, da der ved en fornyet gennemgang af sagerne blev konstateret forvaltningsretlige mangler. Forløbet omkring sagerne har ført til et tættere samarbejde mellem lokalpolitiet og ledelsessekretariatet, ligesom der er udarbejdet et actioncard, der skal sikre, at sådanne sager fremover behandles i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler.

Fyns Politi har oplyst, at en fuldstændig valid opgørelse af antallet af udstedte zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, vil forudsætte en manuel gennemgang af alle sager registreret under en række nærmere angivne journalkoder for de pågældende år. Fyns politi har supplerende oplyst, at der ved en søgning på den journalkode, der er mest nærliggende at anvende, alene fremkommer en sag, hvor der er meddelt et zoneforbud efter § 6, stk. 5, der omhandler særligt utryghedsskabende adfærd.

Fyns Politi har endvidere oplyst, at det er politikredsens opfattelse, at der ikke inden for de seneste tre år er udstedt zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Københavns Politi har ligeledes henvist til, at en opgørelse af antallet af udstedte zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens §

6, stk. 2 og 5, vil forudsætte en manuel gennemgang af alle sager registreret under en række nærmere angivne journalkoder for de pågældende år. Besvarelsen af spørgsmålet vil således forudsætte en større manuel gennemgang, som Københavns Politi ikke har fundet anledning til at iværksætte.

Københavns politi har endvidere i relation til zoneforbud meddelt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, jf. § 3, stk.

4, henvist til Justitsministeriets brev af 23. marts 2021 til Folketingets Retsudvalg (Folketingets Retsudvalg 2021-22 (Alm. del)

– bilag 261) om indsatsen mod utryghedsskabende lejre. Det blev i denne forbindelse bl.a. oplyst, hvor mange zoneforbud Københavns Politi har meddelt i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, (utryghedsskabende lejre) frem til den 31. december 2020. Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke siden den 31. december 2020 ses at have meddelt zoneforbud efter denne bestemmelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at Københavns Politi løbende fører en manuel opgørelse over zoneforbud i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, (utryghedsskabende lejre), hvilket gør det muligt at opgøre antallet af zoneforbud i den forbindelse.

Side 3/4 Rigspolitiet kan sammenfattende oplyse, at ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, alene ses at have et meget begrænset anvendelsesområde, idet der i stedet gives anvisninger eller bøder efter ordensbekendtgørelsens § 3, eller bortvisning efter § 6, stk.

1, hvorimod zoneforbud efter § 6, stk. 5, ses at blive anvendt i lidt videre udstrækning.” Side 4/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024