Karina Lorentzen Dehnhardt
svarer
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvorfor de nuværende regler i politiloven om at kunne meddele et zoneforbud ikke er tilstrækkelige til at opnå det ønskede formål med at sikre politiet mulighed for at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, hvis en gruppe personer udviser en utryghedsskabende adfærd

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 189, Spørgsmål 42
Vil ministeren som opfølgning på samrådet om L 189 redegøre for, hvorfor de nuværende regler i politiloven om at kunne meddele et zoneforbud ikke er tilstrækkelige til at opnå det ønskede formål med at sikre politiet mulighed for at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, hvis en gruppe personer udviser en utryghedsskabende adfærd?

Svar fra tirsdag den 11. maj 2021
1.

Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet, at det er problematisk, at der er områder i Danmark, der er plaget af hårdkogte kriminelle og grupper af unge, der skaber utryghed. Det er således efter Justitsministeriets opfattelse et problem, at grupper af ofte unge mænd samles på bestemte steder i det offentlige rum og med deres adfærd og fremtoning skaber utryghed blandt beboere og forbipasserende i området. Der har i alt for lang tid været eksempler på den form for uacceptabel adfærd, og det er helt centralt, at vi som samfund kommer denne utryghedsskabende adfærd til livs, så borgerne kan færdes trygt overalt, herunder i parker, på bytorve og på tog- og rutebilsstationer, hvor der desværre er set flere eksempler på utryghedsskabende adfærd.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Rigspolitiet oplyst, at politiet i praksis ser eksempler på, at grupperne i nogle tilfælde består af personer med en eventuel løsere tilknytning til bander eller kriminelle grupperinger i øvrigt. I disse tilfælde indebærer gruppens tilstedeværelse i f.eks. de særligt udsatte boligområder en risiko for, at særligt yngre personer kan blive påvirket til at vælge en kriminel løbebane – i værste fald tilslutte sig en bande eller kriminel gruppering.

2.

Som der er nærmere redegjort for i pkt. 2.2.1.1 og 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har politiet i dag i medfør af bl.a. ordensbekendtgørelsens § 6 (der er udstedt med hjemmel i politiloven) en række muligheder for at give påbud eller forbud til bestemte personer mod at opholde sig i et bestemt område, ligesom domstolene efter straffelovens §§ 79 a og Side 2/4 79 b kan give et opholdsforbud til konkrete personer, der er idømt en retsfølge af frihedsberøvende karakter i visse nærmere bestemte tilfælde.

Ovennævnte regler retter sig mod konkrete personer. Politiet har imidlertid ikke i dag mulighed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt sted på baggrund af adfærden blandt personer det pågældende sted, som ikke er rettet mod enkeltpersoner. De eksisterende muligheder for at udstede forbud mod ophold på bestemte steder giver ikke hjemmel til at sætte bredt ind over for utryghedsskabende adfærd. Det gælder bl.a. muligheden i ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 5, for at udstede zoneforbud, hvis en person har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd. Dette forbud er navnlig møntet på enkeltpersoner – primært såkaldte ”bandevagter” – og har et snævert anvendelsesområde. Ved vurderingen af, om en person har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, forudsættes således den konkrete adfærd sammenholdt med den generelle situation i området, herunder om adfærden formodes at have tilknytning til et verserende opgør mellem kriminelle grupper eller til en aktuel kriminalitetstendens i det offentlige rum, f.eks. åbenlys handel med narkotika.

3.

For at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for utryghedsskabende adfærd, vurderer Justitsministeriet, at der skal etableres hjemmel for politiet til at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, der omfatter alle personer, herunder de personer der gav anledning til forbuddet på grund af deres utryghedsskabende adfærd. De gældende regler om opholdsforbud er efter Justitsministeriets vurdering ikke egnede til at sætte ind over for denne slags utryghedsskabende adfærd, idet det kan være vanskeligt at identificere de enkeltpersoner, der har givet anledning til utryghed, ligesom det er gruppens tilstedeværelse og fremtoning som sådan, der giver anledning til utryghed. Både i de udsatte boligområder og andre steder oplever politiet ofte, at sådanne grupper har faste tilholdssteder og plager disse med utryghedsskabende adfærd.

Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at give politiet et nyt værktøj til at sætte ind over grupper af personer, som udviser en adfærd, som er egnet til at skabe utryghed blandt personer, der bor eller færdes i området.

4.

Om baggrunden for forslaget om et tryghedsskabende opholdsforbud henvises i øvrigt til besvarelsen af 23. april 2021 af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, Side 3/4 lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) (L 189).

Side 4/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024