Retsudvalget spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til indholdet og konsekvenserne af ændringsforslag nr. 6 om ændring af tryghedsskabende opholdsforbud, der er fremsat af V

1.

Politiet har allerede i dag i medfør af bl.a. ordensbekendtgørelsens § 6 en række muligheder for at give påbud eller forbud til bestemte personer mod at opholde sig i et bestemt område, ligesom domstolene efter straffelovens §§ 79 a og 79 b kan give et opholdsforbud til konkrete personer, der er idømt en retsfølge af frihedsberøvende karakter i visse nærmere tilfælde. Politiet har dog ikke i dag mulighed for at udstede et forbud mod ophold på et bestemt sted på baggrund af adfærden blandt personer det pågældende sted, som ikke er rettet mod enkeltpersoner. De eksisterende muligheder for at udstede forbud mod ophold på bestemte steder giver således ikke hjemmel til at sætte bredt ind over for utryghedsskabende adfærd.

Med henblik på at sikre, at politiet har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for utryghedsskabende adfærd, vurderer Justitsministeriet, at der skal etableres hjemmel for politiet til at udstede et opholdsforbud på et bestemt sted, der omfatter alle personer, herunder de personer der gav anledning til forbuddet på grund af deres utryghedsskabende adfærd. De gældende regler om opholdsforbud er ikke egnede til at sætte ind over for denne slags utryghedsskabende adfærd, idet det kan være vanskeligt at identificere de enkeltpersoner, der har givet anledning til utryghed, ligesom det er gruppens tilstedeværelse og fremtoning som sådan, der giver anledning til utryghed. Både i de udsatte boligområder og andre steder oplever politiet ofte, at sådanne grupper har faste tilholdssteder og plager disse med utryghedsskabende adfærd.

Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at give politiet et nyt værktøj til at sætte ind over for grupper af personer, som udviser en adfærd, Side 2/3 som er egnet til at skabe utryghed blandt personer, der bor eller færdes i området.

2.

Efter Justitsministeriets vurdering vil et ændringsforslag, der medfører, at et tryghedsskabende opholdsforbud alene kan gives til personer eller grupper af personer, som har udvist en adfærd, som er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i området, betyde, at det tryghedsskabende opholdsforbud ikke vil adskille sig væsentligt fra den hjemmel, politiet allerede i dag har i medfør af bl.a. ordensbekendtgørelsens § 6 til at give påbud eller forbud til bestemte personer mod at opholde sig i et bestemt område.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være uhensigtsmæssigt at etablere en ny hjemmel, der i vidt omfang svarer til en eksisterende, men som fastsætter andre betingelser og rammer for anvendelsen. Således står det efter Justitsministeriets vurdering ikke klart, hvornår det vil være relevant at anvende et redskab svarende til den i ændringsforslaget foreslåede udformning af politilovens § 6 b frem for de allerede gældende beføjelser for politiet, der fremgår af ordensbekendtgørelsens § 6.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at et sådant ændringsforslag efter Justitsministeriets opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang vil give politiet et nyt værktøj til at sætte ind over for grupper af personer, som udviser en utryghedsskabende adfærd, og således vil udgøre en væsentlig indskrænkelse af effektiviteten af et tryghedsskabende opholdsforbud.

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf henvise til, at et tryghedsskabende opholdsforbud primært er tiltænkt som et værktøj for politiet til at normalisere tilstanden og genskabe trygheden i områder, hvor almindelige borgere må antages ikke at have et ønske om at opholde sig i længere tid på grund af utryghedsskabende adfærd i området. Det tryghedsskabende opholdsforbud er i den forbindelse tænkt som et middel til at vinde disse områder tilbage til almindelige borgere. Justitsministeriet kan endvidere henvise til, at lovforslaget i sin nuværende udformning sikrer, at forbuddet kan indrettes på en måde, som er til mindst mulig gene for almindelige borgere i og omkring det pågældende område.

Side 3/