Søren Espersen
svarer
Nick Hækkerup

Søren Espersen (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der medfører, at begrænsningen af antal pas pr. borger ændres, således at ansøgning om udstedelse af pas til en dansk statsborger afvises, hvis der inden for de sidste 10 år er udstedt et pas til ansøgeren

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 52, Spørgsmål 3
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at begrænsningen af antal pas pr. borger ændres, således at ansøgning om udstedelse af pas til en dansk statsborger afvises, hvis der inden for de sidste 10 år er udstedt et pas til ansøgeren, og vil ministeren støtte et sådan ændringsforslag?

Svar fra fredag den 26. november 2021
1.

For regeringen har det været afgørende, at der i initiativerne til styrkelse af passikkerheden, som regeringen præsenterede i august 2021 i udspillet ”Det danske pas i sikre hænder”, og som med forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) udmøntes i pasloven, har været den rette balance i forhold til at styrke passikkerheden uden at genere almindelige, lovlydige borgere unødigt.

En gennemførelse af det foreslåede ændringsforslag vil betyde, at borgere, der har mistet eller fået stjålet et pas inden for en periode på 10 år, som udgangspunkt ikke vil kunne tage til udlandet – hverken på ferie, forretningsrejse eller for at tage fast ophold. Der er således tale om et meget indgribende forslag.

Med lovforslaget foreslås det, at udstedelse af pas til en dansk statsborger skal afvises, hvis der inden for de sidste fem år forud for tidspunktet for pasansøgningen er udstedt tre pas til ansøgeren. Det forventes, at en sådan begrænsning vil kunne medvirke til at øge pasindehaverens agtpågivenhed, herunder i forhold til at opbevare passet på betryggende vis. Jeg synes derfor at forslaget om, at man udelukkende kan få udstedt et pas inden for en 10årig periode, rammer almindelige borgere uforholdsmæssigt hårdt, da eksempelvis en helt almindelig borger, der mister et pas dermed ikke vil kunne få udstedt et nyt pas. Derfor vil jeg ikke støtte det foreslåede ændringsforslag.

Side 2/4 2.

Et ændringsforslag, hvorefter ansøgning om udstedelse af pas til en dansk statsborger afvises, hvis der inden for de sidste 10 år er udstedt et pas til ansøgeren, kan udformes på følgende måde:

Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) (L 52) ndringsforslag Af (…):

ændres »hvis der inden for de sidste fem år forud for tidspunktet for ansøgningen er udstedt tre pas til ansøgeren« til: »hvis der inden for de sidste ti år forud for tidspunktet for ansøgningen er udstedt et pas til ansøgeren«

Bemærkninger Til nr. 1 Med ændringsforslaget foreslås det, at en ansøgning om udstedelse af pas til en dansk statsborger skal afvises, hvis der inden for de sidste ti år forud for tidspunktet for ansøgningen er udstedt et pas til ansøgeren.

Ændringsforslaget medfører, at en ansøgning om et almindeligt pas skal afvises af den pasudstedende myndighed, hvis der inden for de sidste ti år før ansøgningen er udstedt et almindeligt pas til ansøgeren. Dette gælder uanset, om der er mistanke om misbrug af de tidligere tildelte pas eller ej. Personer, der ansøger om yderligere pas, vil som udgangspunkt kun have ret til at få udstedt et provisorisk pas, jf. pasbekendtgørelsens § 24.

Ordningen omfatter alene danske nationalitetspas.

Slotsholmsgade 10 1216 København K.

T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk [email protected] Side 3/4 I Danmark er kommunalbestyrelsen pasudstedende myndighed for danske nationalitetspas. For danske statsborgere, der opholder sig i udlandet, er det de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er pasudstedende myndighed.

Side 4/
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024