Carsten Kissmeyer
svarer
Dan Jørgensen

Carsten Kissmeyer (V) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om garanti for, at de øgede organisatoriske og administrative omkostninger er proportionale og ikke vil føre til højere forbrugerpriser

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 53, Spørgsmål 32
Med lovforslaget ændres elforsyningslovens § 45 om habilitetsbestemmelser for netvirksomheders ledelse og bestyrelse sådan, at ”koncernforbundet” ændres til ”selskabsmæssigt forbundne” virksomheder. Der er tale om en udvidelse af habilitetsbestemmelserne, som indebærer, at selv meget små direkte eller indirekte ejerandele i konkurrenceudsatte elvirksomheder udløser disse habilitetsbestemmelser, og dermed påfører netvirksomhederne, og de energikoncerner, de indgår i, øgede organisatoriske og administrative omkostninger. Kan ministeren garantere, at disse øgede omkostninger er proportionale og ikke vil føre til højere forbrugerpriser?

Svar fra torsdag den 2. december 2021
Den foreslåede udvidelse af habilitetsbestemmelserne følger op på stemmeaftalen ”En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen” af 4. juni 2021. Udvidelsen er begrundet i, at de risici, der søges imødekommet med krav til netvirksomhedens habilitet vurderes at være til stede, uanset, om der er tale om større eller mindre, direkte eller indirekte ejerandele i f.eks. en konkurrenceudsat elektricitetsaktivitet.

Det drejer sig blandt andet om risikoen for ikke-neutral adfærd og manglende uafhængig beslutningstagning samt interessekonflikter med fare for bl.a. konkurrenceforvridninger på de konkurrenceudsatte elektricitetsmarkeder og manglende fokus på netvirksomhedens omkostninger.

Samlet set vurderes de udvidede habilitetskrav, der indgår i stemmeaftalen af 4. juni 2021, at være proportionale. Det skyldes, at tiltagene forventes at styrke adskillelsen mellem netaktiviteten og bl.a. konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, hvilket styrker konkurrencen for disse ydelser. Styrket konkurrence kan føre til lavere priser, der også kommer netvirksomhederne til gode, da netvirksomhederne ligeledes kan agere købere på nogle af markederne.

Samlet set vurderes gevinsterne ved tiltagene at være større end de direkte omkostninger herved.

Klim a-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024