Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om kommentar til præsentation fra European Energy og Better Energy i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/12-21

Regeringen vurderer ligesom Europa-Kommissionen, at de høje energipriser skyldes et sammenfald af faktorer, herunder en kold vinter 2020/2021, øget efterspørgsel efter energi som opfølgning på COVID-19-genåbningen, lave niveauer i de europæiske gaslagre samt mindre vandkraft og vind henover sommeren. De høje energipriser skyldes således ikke den grønne omstilling. Kommissionen – og andre centrale nationale som europæiske aktører – har vurderet, at energipriserne sandsynligvis vil falde igen i første halvdel af 2022.

Regeringen finder derfor ikke, at der med basis i den nuværende situation, er grundlag for strukturelle ændringer af EU’s energi- og klimapolitik. Dette gælder i særdeleshed EU’s kvotehandelssystem og den europæiske regulering af el- og gasmarkederne. Kvotehandelssystemet er et centralt instrument i at sikre en omkostningseffektiv indfrielse af EU’s klimamål, og el- og gasreguleringen vurderes generelt som velfungerede og centrale for at opnå konkurrencedygtige priser og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Kommissionen deler denne opfattelse. Kommissionen har således i sin meddelelse om energipriser, der blev offentliggjort forud for mødet i Det Europæiske Råd den 21.-22. oktober, udarbejdet et ”katalog over værktøjer”, der kan anvendes til at håndtere den nuværende situation. Værktøjskassen indeholder ikke tiltag, der strukturelt vil ændre på vigtige indre markeds-regler som EU’s kvotehandelssystem eller el- og gasmarkedet.

En større gruppe af EU-lande deler også de danske synspunkter. Der blev således forud for det ekstraordinære energirådsmøde den 26. oktober udarbejdet en fælles Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk udtalelse fra Luxembourg, Østrig, Tyskland, Estland, Finland, Irland, Letland, Nederlandene og Danmark, hvori denne holdning blev tilkendegivet. Det kan derudover bemærkes, at drøftelserne i Det Europæiske Råd samt på det ekstraordinære energirådsmøde heller ikke gav anledning til tiltag af denne karakter.

Kommissionens ”værktøjskasse” fokuserer derimod i stedet på en række værktøjer, som medlemsstaterne kan benytte sig af for at håndtere situationen på nationalt niveau i forhold til de udfordringer, som stigende energipriser giver i forhold til bl.a. lavindkomsthusholdninger. Der kan bl.a. være tale om indkomststøtte, sænkning af energiafgifter mv.

Fra regeringens side hilser man denne tilgang velkommen, da nationale tiltag af b social og økonomisk karakter vurderes at være de bedste til at håndtere den nuværende situation. Visse af disse tiltag anvendes allerede i Danmark, f.eks. grøn check, varmetillæg mv., og afhængig af situationen kan der være behov for at iværksætte yderligere tiltag over for særligt udsatte grupper.