Christina Thorholm
svarer
Magnus Heunicke

Christina Thorholm (?) spørger sundhedsministeren, Magnus Heunicke, om teknisk bistand til ændringsforslag, hvorefter lovforslaget omfatter højt specialiserede sociale tilbud, som er oprettet efter lov om friplejeboliger, for at ligestille borgere, som har behov for et højt specialiseret botilbud også inden for friplejelovgivningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 85, Spørgsmål 11
Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, hvorefter lovforslaget omfatter højt specialiserede sociale tilbud, som er oprettet efter lov om friplejeboliger, for at ligestille borgere, som har behov for et højt specialiseret botilbud også inden for friplejelovgivnin­

gen? En sådan ændring vil fjerne en konkret barriere for, at der f.eks. oprettes højt specialiserede sociale botilbud, som modtager borgere fra flere forskellige kommuner.

Svar fra mandag den 13. december 2021
”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, hvorefter lovforslaget omfatter højt specialiserede sociale tilbud, som er oprettet efter lov om friplejeboliger, for at ligestille borgere, som har behov for et højt specialiseret botilbud også inden for friplejelovgivningen? En sådan ændring vil fjerne en konkret barriere for, at der f.eks. oprettes højt specialiserede sociale botilbud, som modtager borgere fra flere forskellige kommuner.” Svar:

Sundhedsministeriet lægger til grund for spørgsmålet, at der forespørges den samme afgrænsning for friplejeboliger, som den der fremgår af ændringsforslaget ad SUU L 85 – spørgsmål nr. 10, dvs. at der er tale om friplejebolig efter § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger, som er registreret på Tilbudsportalen, jf. § 14, stk. 8, i lov om social service. Jeg kan på den baggrund henvise til svar på SUU L 85 – spørgsmål nr. 10.

Derudover har jeg indhentet supplerende bidrag fra Social- og Ældreministeriet om deres vurdering af mulige barrierer for etablering af hhv. specialiserede sociale botilbud m.v. og friplejeboliger:

”Socialog Ældreministeriet vurderer, at det kan udgøre en barriere for, at kommunerne etablerer specialiserede sociale botilbud m.v., at der efter de gældende regler i sundhedsloven ikke er mulighed for at opkræve mellemkommunal refusion for udgifter til kommunale sundhedsydelser for borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold eller bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr.

3.

Social- og Ældreministeriets vurderer også, at der ikke eksisterer en tilsvarende barriere i forhold til etablering af friplejeboliger, da friplejeboliger alene etableres af private leverandører, der ikke samtidig er ansvarlige for at levere og afholde udgifter til de kommunale sundhedsydelser efter sundhedsloven, som de pågældende borgere i friplejeboliger måtte have behov for.” Som det er nærmere redegjort for i besvarelsen af SUU L 85 – spørgsmål 10, er indførsel af mellemkommunal refusion i forhold til et område en fravigelse af de normale finansieringsprincipper på sundhedsområdet. Derudover er administration af betalinger på det mellemkommunale område en relativt specialiseret og ressourcetung opgave for kommunerne, og da Social- og Ældreministeriet samtidig ikke vurderer, at finansieringen af sundhedsydelser i kommunerne udgør en barriere for etablering af friplejeboliger, kan jeg ikke støtte forslaget.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024