Hvordan kan "almindelige" friplejeboliger også blive omfattet af forslag om mellemkommunal refusion?

”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, hvorefter ”almindelige” friplejeboliger målrettet ældre mennesker også bliver omfattet af forslaget om mellemkommunal refusion? Og ikke kun såkaldt specialiserede friplejeboliger, jf. ministerens svar på spm. 10. Det må forventes, at der kan være tilsvarende kommunale sundhedsudgifter til ældre borgere med ophold i almindelige friplejeboliger.” Svar:

Sundhedsministeriet har bidraget med teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag. Med ændringsforslaget vil alle typer af friplejeboliger være omfattet af lovforslaget.

Jeg kan ikke støtte ændringsforslaget og kan derudover henvise til mine bemærkninger til svar på SUU L 85 - spørgsmål 10 og 11. Dertil bemærker jeg også, at det forhold, at ændringsforslaget til forskel fra ændringsforslaget ad SUU L 85 – spørgsmål 10 indeholder alle typer af friplejeboliger, blot bidrager til, at ændringsforslaget bevæger sig endnu længere væk fra det fremsatte lovforslags formål om at fjerne en konkret barriere for etablering og fastholdelse af specialiserede sociale botilbud m.v. spørgsmål 13.

Et ændringsforslag, hvorved alle typer af friplejeboliger også bliver omfattet af forslaget om mellemkommunal refusion for udgifter til kommunale sundhedsydelser, kan Ændringsforslag til lovforslag nr. L 85 om ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m Ændringsforslag Af (…), tiltrådt af […]

eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk.

1, i lov om friplejeboliger eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk.

1, i lov om friplejeboliger eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger eller i en friplejebolig, jf. § 1, stk. 1, i lov om friplejeboliger «.

Bemærkninger Til nr. 1 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 6, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter §§ 131, 133, og 135, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter §§ 131, 133, og 135 i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter Side 2 ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3. pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 2 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter § 138 i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3. pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Side 3 Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 3 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 10, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til genoptræningsydelser efter § 140, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til genoptræningsydelser efter § 140 i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3. pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 4 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 12, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilSide 4 synslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3. pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 5 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 15, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling efter § 142, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr.

3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling efter § 142 i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en Side 5 anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3.

pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 6 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 17, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 170, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 170 i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3. pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger Side 6 at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 7 Det følger af lovforslagets § 1, nr. 19, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social service.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der tilføjes en henvisning til borgere, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har ophold i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1.

Herefter vil bopælskommunen have ret til mellemkommunal refusion for udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168 i sundhedsloven, til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen i en friplejebolig efter friplejeboliglovens § 1, stk. 1. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 2. pkt. skulle svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen vil efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelses 3. pkt. skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til ydelser efter lov om social service for den pågældende borger (betalingskommunen).

Den foreslåede ordning vil alene gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune har visiteret borgeren i henhold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får ophold. Det vil således kun kunne være under medvirken af en kommune, at en borger opnår ophold i en friplejebolig. Enten ved at borgeren er visiteret til en plejebolig eller et servicelovstilbud, hvorefter borgeren i stedet vælger at benytte retten til valg af friplejebolig evt. i en anden kommune, jf. § 3 i lov om friplejeboliger, eller ved at kommunen har direkte anvisningsret til friplejeboligen, jf. lovens § 1, stk. 2.

Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt afholder udgifterne til den enkelte, vil ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Side 7