Carsten Kissmeyer
svarer
Dan Jørgensen

Carsten Kissmeyer (V) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om der er forskel på udgifterne ved på den ene side nettilslutning af VE-producenter og på den anden side netforstærkning af det kollektive elforsyningsnet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 53, Spørgsmål 39
”Vil ministeren bekræfte, at der er forskel på udgifterne forbundet med på den ene side nettilslutning af VE-producenter, og på den anden side netforstærkning af det kollektive elforsyningsnet ift. spørgsmålet om, hvorvidt støtte til sådanne omkostninger vil blive betragtet som statsstøtte iht. EU-retten?”
Svar fra torsdag den 16. december 2021
Vurderingen af konkrete støtteordninger, og om de skal anmeldes til EuropaKommissionen, er et komplekst spørgsmål, der bl.a. kræver en beskrivelse af de konkrete rammer for den givne støtteordning, herunder de specifikke juridiske betingelser, der gælder for ordningen, samt den økonomiske og konkurrencemæssige kontekst, som ordningen skal fungere i.

Energistyrelsen har i den forbindelse oplyst, at de på det foreliggende grundlag ikke kan fastslå, om støtte til nettilslutning af VE-producenter generelt udgør statsstøtte iht. EU-retten, mens støtte til netforstærkning generelt ikke udgør statsstøtte iht. EU-retten, eller omvendt.

Jeg kan derfor hverken bekræfte eller afvise, at der statsstøtteretligt er forskel på at støtte udgifter til nettilslutning af VE-producenter og at støtte netforstærkning, idet det vil afhænge af den konkrete støttemodel og den kontekst, som den indgår i.

Det bemærkes hertil, at en støtteordning til nettilslutning af VE-producenter eller netforstærkning ikke kun skal overholde statsstøttereglerne, men også vil skulle indrettes, således at den ikke leder til en skævvridning af tariffer i forhold til reglerne i elmarkedsforordningen om bl.a. omkostningsægte og ikke-diskriminerende tariffer.

En konkret model vil derfor også skulle vurderes i forhold til, om den er i overensstemmelse med reglerne i elmarkedsforordningen. Det bemærkes, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Forsyningstilsynet, som fører tilsyn med, om tarifmetoder er i overensstemmelse med elmarkedsforordningens krav vedrørende tariffastsættelse.

Jf. mit opfølgende svar på spm. 33, så vil Energistyrelsen i det nye år fortsætte drøftelsen med branchen pba. oplægget fra Dansk Solkraft, Dansk Energi, Wind Denmark, Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri til en konkret model for en finanslovsbaseret ordning, der skal dække omkostninger til kollektiv infrastruktur. Energistyrelsens vurdering vil danne grundlag for en drøftelse i forligskredsen i forbindelse med regeringens klimaudspil til en grøn energi- og forsyningssektor i foråret 2022.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024