Om  
Kristian Klarskov

Medlem for Moderaterne forlader Folketinget

Under en måned efter at Kristian Klarskov blev valgt til Folketinget for Moderaterne, trækker han sig efter historier i medierne om hans karriere som iværksætter. Selv finder han beskrivelserne urimelige. 

En uge efter at Kristian Klarskov skrev under på, at han vil overholde grundloven som medlem af Folketinget, trækker han sig. 
En uge efter at Kristian Klarskov skrev under på, at han vil overholde grundloven som medlem af Folketinget, trækker han sig. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sabine Dybdahl Christoffersen

Kristian Klarskov (M), der var spidskandidat i Nordjylland, trækker sig som medlem af Folketinget. Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse. 

"Kristian Klarskov finder beskrivelserne af hans person urimelige og som en hindring for hans parlamentariske arbejde. Af hensyn til familien ønsker Kristian Klarskov at nedlægge sit hverv som folketingsmedlem," skriver partiet i pressemeddelelse. 

På trods af at Moderaterne har markedsført Kristian Klarskov som en succesfuld "serieiværksætter", har Jyllands-Posten afsløret, at han står bag en række firmaer med kort levetid, røde regnskaber, og at han har en konkurs bag sig. 

Senere kom det frem i Politiken, at Modraterne allerede i valgkampen var blevet advaret om, at Kristian Klarskov ikke var den succesfulde iværksætter, som man fremstillede ham som. 

Onsdag kunne Jyllands-Posten så afsløre, at Kristian Klarskov tidligere har ignoreret en advarsel om, at regnskabet i hans virksomhed ikke levede op til loven.

Mohammed Rona overtager pladsen i Folketinget fra Kristian Klarskov. Han blev politisk aktiv i Det Politiske Mødested, hvor han var tovholder for gruppen om integrationspolitik. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Klarskov

Fhv. MF (M), stifter, K2Group

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024