36 kommunerne ændrer skatterne i 2021. Nu er forskellen mellem Gentofte og Langeland blevet mindre
SKATTEÆNDRING: Borgere i 36 kommuner kan se frem til ændringer i skatten, efter udligningsreformen har omfordelt milliarder mellem landsdelene. Afstanden mellem den højeste og laveste kommuneskat bliver samlet set mindre. Få et overblik her.
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørKim Rosenkilde
RedaktørFra næste år går borgere i 15 kommuner skattestigninger i møde, mens borgere i 21 kommuner kan se frem til skattelettelser.
Det viser kommunernes budgetterede skatter for 2021, som netop er blevet indberettet til Social- og Indenrigsministeriet.
Ændringerne kommer i kølvandet på udligningsreformen, som fordeler milliarder mellem landets kommunegrænser.
Det indgår nemlig i den aftale, som S-regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet vedtog i maj, at kommuner med tab på reformen får mulighed for at hæve indkomstskatten tilsvarende. Dog er det et krav, at skatten samlet set forbliver uændret.
Kommunerne fik derfor mulighed for at hæve skatterne med i alt 430 millioner kroner, hvis andre kommuner sænkede skatten tilsvarende.
Samlet ender kommunerne dog med en skattestigning på omkring 126 millioner kroner svarende til en stigning i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,02* procentpoint.
Skattestigningen udløser en statslig sanktion og dermed en modregning i kommunernes bloktilskud.
Forskel i skatteprocent er blevet mindre
Udligningsreformen gav kommuner med den højeste skattesats mulighed for at sænke satsen til 26,3 procent med fuld statslig kompensation for de tabte indtægter.
Kommune | Ny skatteprocent | Tab eller gevinst i millioner |
Gentofte | 23,63 | 204,4 |
Lyngby-Taarbæk | 24,38 | 94,7 |
Vallensbæk | 25,60 | 13,8 |
Helsingør | 25,44 | 14,9 |
Hillerød | 25,85 | 22,8 |
Hørsholm | 23,70 | 37,5 |
Rudersdal | 23,09 | 49,4 |
Greve | 24,21 | 10,9 |
Solrød | 24,71 | 5,2 |
Odsherred | 26,30 | -16,1 |
Faxe | 25,80 | -12,2 |
Kalundborg | 24,40 | -32,9 |
Ringsted | 26,10 | -32,4 |
Stevns | 26,00 | 37,1 |
Sorø | 26,30 | -5,1 |
Lejre | 25,31 | 5,2 |
Lolland | 26,30 | -43,3 |
Næstved | 25,00 | -2,3 |
Guldborgsund | 25,80 | -44,9 |
Kerteminde | 26,20 | -7,3 |
Nyborg | 26,30 | -4,9 |
Odense | 25,43 | -0,7 |
Svendborg | 26,30 | -43,3 |
Langeland | 26,30 | -27,7 |
Fanø | 25,23 | 1,9 |
Horsens | 25,31 | 15,2 |
Norddjurs | 26,30 | -22,6 |
Samsø | 25,90 | -0,6 |
Skanderborg | 25,82 | 12,1 |
Århus | 24,51 | 68,0 |
Viborg | 25,50 | -31,1 |
Brønderslev | 26,30 | -31,7 |
Vesthimmerland | 26,30 | -38,5 |
Læsø | 26,30 | -0,5 |
Rebild | 25,33 | -8,0 |
Mariagerfjord | 25,90 | -12,8 |