Flertal i Folketinget vil undtage små foreninger for regler om hvidvask og GDPR
FORSLAG: Mindre foreninger skal slippe for høje bankgebyrer og administrativt bøvl, lyder det fra de borgerlige partier og Radikale. De presser på hos regeringen for en bagatelgrænse for bankernes krav og vil finde smuthuller i persondataforordningen.
Simon Engell Kjøller
Debatredaktør og studenteransvarligMindre foreninger kan måske snart slippe for høje bankgebyrer og administrativt arbejde, der rammer foreningerne grundet regler om hvidvask og persondata.
Venstre har sammen med samtlige blå oppositionspartier og Radikale tirsdag fremsat et beslutningsforslag for at få regeringen til at arbejde for, at små foreninger med en begrænset økonomi kan undtages fra de omfattende hvidvaskningsregler.
”Kampen mod hvidvask koster Foreningsdanmark mange penge, fordi bankernes hvidvaskkontrol er en væsentlig kilde til stigende gebyrer,” skriver partierne i beslutningsforslaget.
Derfor foreslår de at undersøge, om det er muligt at fastsætte en bagatelgrænse for foreninger med en lille kassebeholdning og få banktransaktioner.
Det er for at give vores foreninger noget mere frihed, siger Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, der har fremsat beslutningsforslaget på vegne af de øvrige partier.
”Forhåbentlig kan vi udfordre GDPR-reglerne og sørge for, at foreningerne kan slippe for at betale vanvittige gebyrer til bankerne. Vi skal se på, om der er nogle dispensationsmuligheder for Danmark i forhold til det foreningsland, vi nu engang er. Og det skal vi have kigget på hurtigt,” siger han.
Som Altinget har beskrevet, er gebyrerne for foreningskonti fortsat med at stige i en række danske banker.
Det presser foreninger i hele landet, lyder det fra frivilligcentrene og Center for frivilligt socialt arbejde, og mange foreninger må bruge store dele af deres tilskud på at betale for at have en bankkonto.
Vil finde undtagelser i GDPR-regler
Med beslutningsforslaget pålægger et flertal i Folketinget desuden regeringen at undersøge, om Danmark i højere grad kan gøre brug af undtagelser i persondataforordningen (GDPR):
”Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis Danmark grundlæggende stiller de samme krav om behandling af persondata til en lille badmintonklub som til en stor virksomhed eller en offentlig myndighed,” skriver partierne.
De mener, at den nuværende situation er et resultat af en ”overimplementering”, da der er en række undtagelsesbestemmelser i persondataforordningen.
”Vi har overimplementeret en række EU-bestemmelser, så vi kræver mere kontrol end det, EU kræver. På nogle områder har vi sat barren for højt. Der bliver det interessant at se, om vi også har gjort det her, og om der er nogle muligheder for at slippe for noget af det,” siger Stén Knuth.
Partierne bag forslaget mener ikke, at der er tilstrækkelig fremdrift fra regeringens og kulturministerens side. Derfor vil de gerne sikre sig, at der sker noget, lyder det fra Stén Knuth.
”Nu er der et flertal, der pålægger regeringen at se på de her ting inden sommerferien, så vi kan komme i gang. Det betyder meget for de små foreninger. Ministeren arbejder for det, og det er fint, men vi vil gerne have det til at ske lidt hurtigere,” siger han.
Forslag om at undtage mindre foreninger fra hvidvaskningsregler og persondataforordningen
Stén Knuth, idrætsordfører for Venstre, fremsætter følgende beslutningsforslag:
”Forslag til folketingsbeslutning om at undtage mindre foreninger fra hvidvaskningsregler og persondataforordningen.”
Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2020-21 at sikre den nødvendige hjemmel til, at foreninger med en begrænset økonomi kan undtages fra hvidvaskningsreglerne, og at undersøge, om Danmark i højere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i persondataforordningen (GDPR).
Forslaget er fremsat den 1. december 2020 af Stén Knuth (V), Bertel Haarder (V), Karsten Lauritzen (V), Kim Valentin (V), Dennis Flydtkjær (DF), Marianne Jelved (R), Kathrine Olldag (R), Katrine Robsøe (R), Birgitte Bergman (K), Lars Boje Mathiesen (NB) og Henrik Dahl (LA).
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag er et forslag til folketingsbeslutning, som indeholder et politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne ved for eksempel at fremsætte et lovforslag.
Beslutningsforslag behandles i Folketingssalen ligesom lovforslag. Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag og beslutningsforslag. Det er typisk folketingsmedlemmerne der vælger at fremsætte beslutningsforslag frem for lovforslag, fordi de ikke er så omfattende og tidskrævende at skrive.
Et beslutningsforslag behandles normalt to gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, vil ministeren på det pågældende område være politisk forpligtet til at udmønte beslutningen.
Kilde: Folketinget, ft.dk