Punktstrejker er kun første tegn: Sygeplejerskernes organisering er under opbrud
En lang række sygeplejersker får i denne uge besked fra Danske Regioner om, at de skal betale bod for de seneste ugers arbejdsnedlæggelser, og at de vil blive trukket i løn. Men sygeplejerskernes ønske om forandring er så stærkt, at det vil præge deres organisering fremover, og strejkerne er efter alt at dømme kun første tegn.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørMandag kan man i blandt andet Jyllands-Posten finde store annoncer fra sygeplejersker, som beder danskerne om at støtte dem økonomisk i kampen for bedre vilkår.
Dog er afsenderen ikke Dansk Sygeplejeråd, som man måske kunne forvente efter regeringens lovindgreb, men i stedet Foreningen af Danske Sygeplejersker, der opstod sidste år ud af en Facebook-gruppe, som hurtigt fik opbakning fra tusindvis af sygeplejersker.
Det var især ønsket om at ændre sygeplejerskernes lønindplacering blandt de offentlige faggrupper, som drev mobiliseringen og i foråret også et borgerforslag om det samme.