Sygeplejersker skal betale op mod 103.000 kr. for arbejdsnedlæggelser
Landets sygeplejersker skal foreløbig betale bod for 1200 timers overenskomststridige arbejdsnedlæggelser siden regeringens lovindgreb. Leder af den indsamling, der er blevet oprettet til at støtte sygeplejerskerne økonomisk, tager dog opgørelsen med ro.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørEn række sygeplejersker landet over har på skift nedlagt arbejdet efter regeringens lovindgreb, og det resulterer nu i en regning fra Danske Regioner på mellem 67.000 og 104.000 kr. i bod.
Det præcise beløb er endnu ukendt, da boden dækker over 1200 timers overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og hver time udløser en bod på mellem 56 og 86 kroner.
Samtidig kan de pågældende sygeplejersker se frem til at blive trukket i løn for de timer, hvor de ikke har arbejdet.