Danske Regioner opgiver at forhandle løsning for sygeplejersker – regeringen fortsat tavs
Selv om sygeplejerskerne og Danske Regioner har kastet håndklædet i ringen og opgivet at finde en løsning på den snart to måneder lange konflikt, er regeringen fortsat tavs.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørChefforhandler for Danske Regioner Anders Kühnau slog tirsdag fast, at løsningen på sygeplejerskekonflikten ikke kan findes ved forhandlingsbordet.
Mens regionerne efterlyser et nyt lønkrav fra sygeplejerskerne, der to gange har stemt nej til en ny overenskomst, mener Dansk Sygeplejeråd, at regionerne må komme med et udspil, fordi de sidder på pengekassen.
Dermed peger pilen på et regeringsindgreb som løsning på konflikten, der torsdag runder to måneder.