Enighed om målet - og hovedparten af midlerne

VANDSEKTOR: Forligsparterne er enige om væsentlige elementer af reformen af vandsektorloven. Dog er det stadig uklart, hvordan man vil skabe øget eksportvækst i sektoren. Aftale forventes på plads inden for en måned.

Forhandlingerne om en reform af vandsektorloven går nu ind i den afsluttende fase.
Forhandlingerne om en reform af vandsektorloven går nu ind i den afsluttende fase.Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Tirsdagens åbningstale fra statsminister Helle Thorning-Schmidt samt torsdagens maratondebat i salen har traditionen tro domineret begivenhederne den første uge efter Folketingets åbning.

Mellem de to mediesvøbte seancer formåede en gruppe politikere dog at mødes til noget så fagligt tungt som en drøftelse af vandsektorens fremtid.

Det var hverken første eller sidste gang, at forligskredsen bag vandsektorloven fra 2009 stimlede sammen. Altinget har efterfølgende talt med et udvalg af miljøordførerne for at få indtryk af, hvor forhandlingerne i skrivende stund befinder sig.

Målet lader der til at være relativ stor enighed omkring: En bureaukratisk vandsektor skal afbureaukratiseres, og vandselskaberne skal have større frihed. Frihed til ikke bare at levere godt og billigt vand til forbrugerne, men også til at skabe lokale eksporteventyr.

K vil ikke have mål om udlicitering
Midlerne er der derimod knap så stor enighed om. Tidligere i forløbet foreslog miljøordfører i Venstre, Henrik Høegh, at man definerede et mål for, hvor stor en del af vandselskabernes aktiviteter der skal udliciteres til private parter.

“Jeg tror, at alle er enige om, at det er vigtigt at udnytte Danmarks eksportpotentiale på området. I Afrika er den næststørste dødsårsag urent drikkevand, men også i Asien er der store muligheder for udbredelse af dansk miljøteknologi,” siger han.

Jeg har foreslået, at vi definerer et sæt prislofter, som så gælder helt frem til 2020. Det vil gøre arbejdet meget lettere for vandselskaberne, hvis vi giver dem klare mål for effektivisering, og så i øvrigt ikke blander os yderligere.

Per Clausen
Miljøordfører, Enhedslisten

Hjemmemarkedet fungerer ofte som showcase for private virksomheder, forstået på den måde at det er lettere at vinde store udenlandske kontrakter, hvis man kan henvise til en række vellykkede hjemlige projekter. Der er dog ikke meget, der tyder på, at Venstres model med konkrete målsætninger for udlicitering ender med at blive del af den færdige pakke.

“Den store forskel på Venstre og Det Konservative Folkeparti er, at vi ser udlicitering som et middel til at opnå en mere effektiv drift og ikke et mål i sig selv,” siger konservativ miljøordfører Charlotte Dyremose.

Enighed om længere prislofter
En bedre måde at få de private aktører på banen mener hun er at forlænge selskabenes prislofter, så de ikke som i dag skal fornyes en gang årligt. Det vil give selskaberne større frihed til at foretage nødvendige investeringer i eksempelvis ny teknologi.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024