Asfaltindustrien: Vedligeholdelse af veje bør indgå i kommende politiske forhandlinger

Det er ikke bare en fordel for den enkelte køretur. Det er også en fordel for os alle sammen – rent samfundsøkonomisk. 

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har nemlig dokumenteret, at bedre vedligehold af veje og cykelstier giver markante samfundsøkonomiske fordele.

Så store fordele, at det som samfund slet ikke kan betale sig at lade være med at vedligeholde.

Nyt lag asfalt tjener samfundet

I 2020 dokumenterede en rapport fra DTU at både bilister og cyklister er mere tilbøjelige til at forulykke på lokaliteter med dårlig vejvedligeholdelse.

Og her i 2024 har DTU også påvist, at cyklisterne kommer hurtigere frem, når cykelstierne er bedre vedligeholdt, hvilket giver store samfundsøkonomiske tidsgevinster.

Så store, at et nyt lag asfalt på en cykelsti, kan være tjent hjem for samfundet på mindre end et år, ifølge professor Jeppe Rich, DTU.

Han er medforfatter til et studie; "Riding smooth: A cost-benefit assessment of surface quality on Copenhagen’s bicycle network" (2024), som opsummeres i det seneste nummer af magasinet "Asfalt", og også indeholder nogle anbefalinger til kommunernes vedligehold:

1. Prioritering af højtrafikerede områder, hvor mange trafikanter færdes.
2. Løbende overvågning og vedligehold.
3. Langsigtet planlægning.

Efterslæb på kommunale veje og cykelstier

Her burde der nok tilføjes et fjerde element: Budgetmæssig prioritering.

For desværre er vedligehold af veje og cykelstier generelt ikke en høj prioritet, når der skal lægges kommunale budgetter. 

Det er dyrt at vedligeholde infrastrukturen. Men det er endnu dyrere at lade være.

Jakob Svane
Administrerende direktør, Asfaltindustrien

De kommunale midler til driftsmidler, som vedligehold typisk hører under, har ifølge Dansk Vejforening været stagnerende over en årrække og er dermed blevet udhulet af inflationen. 

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har i deres seneste "State of the Nation"-rapport (2024) vurderet, at efterslæbet på de kommunale veje og cykelstier ligger mellem fem og ti milliarder kroner.

Konsekvensen af dette så vi blandt andet den seneste vinter med mange slaghuller og revner. De samfundsøkonomiske omkostninger ved det ringere vedligehold er massive.

Og jo flere penge, der går til lapning af huller og andre reparationer, jo færre midler er der til det bevarende vedligehold med nye, jævne slidlag, som ikke blot mindsker behovet for reparationer, men også give samfundsøkonomisk overskud via tidsgevinster, færre ulykker, med videre.

Vedligeholdelse skal ind i forhandlinger

Det er dyrt at vedligeholde infrastrukturen. Men det er endnu dyrere at lade være.

Vedligehold af cykelstier og veje bør derfor være en høj prioritet. Det kunne eksempelvis indgå som et element i de politiske forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening til foråret 2025 om kommunernes økonomi. 

Inden da kunne man passende finde ud af, hvor galt (eller godt) det står til derude på veje og cykelstier.

De fem til ti milliarder kroner er et skøn, der baserer sig på de seneste officielle tal, som er fra den såkaldte Samkom-rapport med tal fra 2017.

Man kunne med fordel opdatere denne tilstandsrapport, så vi kunne finde ud af, hvor stort behovet – og de potentielle samfundsøkonomiske gevinster – rent faktisk er.

Med DTU’s forskning har vi solid dokumentation for, at der er store gevinster at hente i bedre vedligehold af veje og cykelstier. 

Nu er det op til det politiske system at hente disse gevinster til os alle sammen.