Fagforeninger angriber blå partiers idé om at nedlægge 2.900 årsværk i staten: "Flabet og respektløst"

Det er 1.900 flere årsværk, end SVM-regeringen har foreslået at nedlægge i sit finanslovsudspil.

Besparelsen skal blandt andet finansiere en akutpakke til Kriminalforsorgen og et tilskud til forældre, der hjemmepasser deres børn.

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, har tidligere i Altinget kaldt de blå partiers forslag for "moderat og pragmatisk", og han giver ikke meget for fagforeningernes kritik.

"Det tyder på, at de her fagforeninger går rigtig meget op i, hvor mange medlemmer de har ude på de statslige arbejdsplader, og at de går mindre op i, at de arbejdspladser bliver drevet mest effektivt," siger han.

Ifølge LA-ordføreren er det de fire blå partiers opgave at sikre, at borgerne "får mest muligt for de skattekroner, de betaler".

En tredje fagforeningsformand, der ønsker at blande sig i debatten, er Djøf-formand Sara Vergo.

Selvom hun ikke vil bruge de samme skarpe ord som kollegaerne i DM og HK-Stat, deler hun de kritiske røster om det nye forslag.

Hun kalder forslaget "et meget løst udspil", der undlader at fortælle, hvilke konkrete opgaver staten ikke længere skal løse.

"Vi har ikke en holdning til, hvor stor den offentlige sektor skal være. Men jeg forventer, at politikerne kan pege på, hvilke opgaver der ikke længere skal løses, når de foreslår at spare så mange årsværk væk. Det er deres ansvar," siger hun.

Det skaber usikkerhed for de ansatte, når de oplever sådan en ringeagt fra politikerne

Camilla Gregersen
Forperson, DM

Ordfører: "Meget besynderligt"

DM-formand Camilla Gregersen har svært ved at se et "fedtlag" i staten, der kan skæres væk. Hun mener derimod, at det er vigtigt at se på balancen mellem opgaver og bemanding.

"De statsansatte har dødhamrende travlt. Vi kan se på vores medlemmer, at de oplever et rigtig stort arbejdspres," siger hun og opfordrer politikerne til at "pakke populismen væk".

"Det skaber usikkerhed for de ansatte, når de oplever sådan en ringeagt fra politikerne," siger hun.

For Ole Birk Olesen er det "meget besynderligt" at være vidne til kritikken fra de tre fagforeninger.

"Besparelser kommer af et udefrakommende pres. Det gælder både i den private og offentlige sektor. I den private sektor er det konkurrerende virksomheder, der skaber presset, men i den offentlige er det nødt til at komme fra Folketinget. Ellers vil man bare blive ved med at ansætte nye medarbejdere," siger han.

Ole Birk Olesen, de tre fagforeninger efterspørger alle, at I bliver mere konkrete. Hvilke opgaver er det, du tænker, der kan fjernes i staten?

"Jeg har ikke et overblik over, hvordan man for eksempel driver Erhvervsstyrelsen eller Socialstyrelsen, så det kan jeg ikke sige."

"Min opgave er at levere det pres, som i den private sektor kommer fra konkurrenterne. Det er en afledningsmanøvre, når man afkræver os, der aldrig har haft vores gang i alle styrelser eller departementer, svar på, hvordan de skal spare."

Alle fire partier bag forslaget har folk med stor politisk erfaring, som har set store dele af den offentlige sektor. Kan du slet ikke nævne ét sted, hvor man kan spare nogle af de 2.900 årsværk?

"Hvis jeg skal komme med ét eksempel, så kan man se på tilsynet med registreringsafgiften. Det kræver enorme udgifter i Skat at kontrollere, om der er pålagt den korrekte registreringsafgift på forhandlerens udgifter ved at forhandle bilen."

Ole Birk Olesen understreger, at det ikke er en del af forslaget at skære i de årsværk, Skat bruger på at føre tilsyn med registreringsafgiften. Det er blot et sted, man ifølge LA-ordføreren kan overveje at se nærmere på.

"Hvis det blev gjort enklere, tror jeg, man ville kunne spare et trecifret antal medarbejdere i Skat," siger han.

Altinget har mandag klokken 09.15 justeret formuleringen: "Hun (Camilla Gregersen, red.) mener derimod, at staten er underbemandet". Den lyder nu: "Hun mener derimod, at det er vigtigt at se på balancen mellem opgaver og bemanding."