Kun politisk handling kan få flybranchen ud af turbulens

Historisk var det at flyve en luksus forbeholdt de få.

Hvis man kigger på reklamer for flyrejser fra 1950'erne og 1960'erne, kan man se, hvordan rejsen med fly blev fremstillet som noget eksklusivt, mens jobbet som cabin crew og piloter blev fremstillet som eksotiske karrierer, hvor man så hele verden.

Senere kommer pakkerejserne, hvor det pludseligt bliver muligt for almindelige mennesker at tage flyet på ferie.

I 1990'erne og frem bliver EU flytransport liberaliseret, og lavprisselskaberne begynder at komme frem, hvilket gør det muligt for mange almindelige danskere at tage en hyggelig weekendtur til en europæisk storby.

Alt dette medvirker til en stigende efterspørgsel på flysæder, og udbuddet bliver større, samtidig med at prisen falder, hvorved flyrejser bliver noget mange gør jævnligt.

Helene Dyrhauge
Lektor i International Forvaltning og Politik, Roskilde Universitet

Dette medfører, at de traditionelle statsejet flyselskaber bliver nødt til at begynde at konkurrere på prisen i stedet for servicen. Generelt bliver diskursen omkring flyrejser ændret fra eksklusivitet til hvermandseje.

I samme periode sker der en globalisering, hvor flere virksomheder har behov for, at deres medarbejdere rejser ud i verden for at plejer forretningsforbindelser.

Alt dette medvirker til en stigende efterspørgsel på flysæder, og udbuddet bliver større, samtidig med at prisen falder, hvorved flyrejser bliver noget mange gør jævnligt.

Her står vi så i dag med lufthavne, der på mange måder minder om en stor travl banegård.

Det er ikke længere eksklusivt at flyve, og den rige elite er flyttet over i privatfly, hvor de kan springe de lange køer i sikkerheden og ventetiden i lufthavnen, sammen med de almindelige mennesker, over for at køre direkte hen til deres fly og tage af sted.

Men privatfly forurener meget mere per passager end almindelige rutefly. Hvor efterlader det os i forhold til klimakrisen?

Det er netop denne problemstilling som DR's dokumentar tager op.

Her bliver professor Stefan Gössling interviewet, hvor han siger, at det handler om retfærdighed i forhold til, at forureneren skal betale. I dette tilfælde personen, som flyver med privatfly.

På samme tid siger de personer fra privatflybranchen, at folk skal have lov til at flyve med privatfly.

Det efterlader et centralt spørgsmål om retfærdig; skal nogle få mennesker have lov til at forurene meget mere end resten af befolkningen uden at betale for dette, selvom det går ud over den samlede befolkning i forhold til klimaændringerne? 

Det er netop her diskursen om flyrejser står i dag, hvor klimabevægelserne taler ud fra et retfærdighedsprincip, hvor forureneren skal betale.

Dette er et gældende princip for andre sektorer, inklusivt for vejtransporten.

I modsætning til denne diskurs taler flybranchen optimistisk om alternativt flybrændstof som fremtidens teknologi, der er lige om hjørnet, og som løser problemerne med luftforurening.

Meget forudsigeligt er det to meget forskellige perspektiver på, hvordan man løser problemet med forurening fra luftfarten.

Diskussionen om den grønne omstilling i flybranchen kan kun løses af de politiske beslutningstagere i Danmark, EU og Det Internationale Civile Aviation Organisation (ICAO), som alle har et ansvar for at overholde Paris-aftalen, samt EU og Danmarks Klimalovgivning.

Derfor er der brug for politisk handling på alle niveauer til at sikre, at den samlede luftfartssektor bidrager med at nå klimamålsætningerne.

Helene Dyrhauge
Lektor i International Forvaltning og Politik, Roskilde Universitet

Selvom der har været forskellige tiltag til at reducere brændstofforbruget gennem markedsregulering, som for eksempel EU-ETS og ICAO CORSIA, nationale afgifter på flybilletten (men ikke privatflyvning) og introduktionen af alternative bæredygtige brændstoffer, så har disse tiltag ikke været med til at løse problemet.

Tværtimod forsætter væksten i flyvninger, inklusiv privatflyvning, og derved forureningen.

Forureneren betaler er et centralt begreb i den grønne omstilling, hvor det bliver anset som retfærdigt, at dem som forurener betaler.

Men, som Søren Have fra Concito skriver på det sociale medie X, kan denne fritagelse af grønbeskatning af luksusforbrug underminere den generelle opbakning til klimaafgifter.

Derfor er der brug for politisk handling på alle niveauer til at sikre, at den samlede luftfartssektor bidrager med at nå klimamålsætningerne.