KL: Lad kommunerne bane vejen for fremtidens infrastruktur

Af Jacob Bjerregaard
Formand for Miljø- og Forsyningsudvalget, KL 

Jeg er glad for, at Altinget har sat lidt fart i debatten om udviklingen af Danmarks transport og mobilitet de næste ti år.

Ligesom flere andre debattører, så deler jeg det synspunkt, at vi kan gøre det bedre, end tilfældet var med Infrastrukturfond 1 fra 2019.

Et helt oplagt sted at starte er bringe de 70.000 kilometer kommunal vej i spil. I Infrastrukturfond 1 så man helt bort fra kommunale veje og prioriterede i stedet størstedelen af pengene til statsveje og store broer.

Det var en fejl.

Pendlerne sidder stadig i kø
Den kommunale infrastruktur spiller en meget væsentlig rolle, når det handler om at sikre vækst og fremgang i alle dele af landet. Og selvom vi i kommunerne bruger rigtig mange penge på drift, vedligeholdelse og nye anlæg, så er det vanskeligt at følge med.

I kommunerne er vi klar til at bane vejen for ambitionerne.

Jacob Bjerregaard
Formand for Miljø- og Forsyningsudvalget, KL

Den samlede bilpark i Danmark øges. Især i byerne er trængslen alvorlig.

Samtidig tillades tungere last på lastbiler og landbrugskøretøjer, som slider på vejene. Tal fra Landbrug og Fødevarer viser, at landbrugstransporten er øget fra 95 tonkilometer Til 207 tonkilometer fra 2011 til 2016.

Det kan mærkes.

Kommunerne har gennem de senere år bevilget flere penge til veje og anlæg. Men efterslæbet er til at tage at føle på – og anlægsloftet gør det vanskeligt at indhente det tabte.

Der var store forventninger til Infrastrukturfond 1, som ikke blev forløst. Trængslen er større end nogensinde. Pendlerne sidder stadig i kø. Og på sporene er det heller ikke til at se, at de mange penge har gjort en forskel.

Det er stadig gamle tog og signalproblemer, så langt øjet rækker.

Konkrete gevinster i rækkevidde
Det ville selvsagt have været meget værre uden en infrastrukturfond. Men jeg tror, der kan opnås konkrete og klare resultater, hvis man retter blikket mod kommunernes infrastruktur.

En hjælpende hånd kan løfte en landsbys mobilitet og muligheder for at tiltrække virksomheder og nye borgere. Sikre cykelstier kan skabe glæde og sikkerhed på de små veje. Og en målrettet indsats kan hindre trængsel i de større byer.

Det er en konkret gevinst, som man vil kunne se og føle resultatet af i mange år.

I kommunerne kæmper vi hver dag for at bevare, tiltrække og støtte op om nye og gamle virksomheder i både by og land. Det kræver, at vi hele tiden tænker i infrastruktur. Og at vi er villige til at investere. Men kommunale investeringer gør det ikke alene, hvis vi skal sikre infrastruktur i topklasse i hele landet.

Det er hele samfundets opgave at hjælpe til, hvis vi skal i land med ambitionerne om fuld mobilitet og sikkerhed på de kommunale veje.

Lad os ikke endnu en gang forspilde muligheden for at gøre en konkret forskel med infrastrukturplan 2.

I kommunerne er vi klar til at bane vejen for ambitionerne. Lad os så komme i gang.