V: Nu skal pengene findes til trafikkens masterplan
DEBAT: Dansk velstand og velfærd kræver en ny masterplan for trafik, men først skal planen finansieres. Desværre er Socialdemokraterne bedre til at bruge penge, end de er til at finansiere i deres 2025-plan, skriver Kristian Pihl Lorentzen (V).
Anders Brønd Christensen
Debatredaktør og journalistAf Kristian Pihl Lorentzen
Transportordfører for Venstre
2009 blev et godt år for Danmarks mobilitet og den trafikale infrastruktur.
Dengang lykkedes det at samle et bredt politisk flertal omkring Infrastrukturfonden. En historisk trafikaftale med holdbar finansiering på knapt 100 milliarder kroner.
De mange penge er efterfølgende blevet udmøntet til realisering af påtrængende trafikale investeringer i perioden 2010-2020. Mange af projekterne er afsluttede og har allerede gjort stor gavn for mobiliteten.
Skriv til [email protected]
Dengang var der klar tyngde på kollektiv transport og jernbanen. Nu er det blevet tid til at lægge tyngde på asfalt, der kommer til at spille en hovedrolle i fremtidens grønne transport. Som infrastruktur for grønne og energieffektive biler, lastbiler, busser og cykler.
Vi må dog ikke glemme jernbanen, hvor den store udfordring frem mod 2030 bliver at få togene til at køre til tiden på de eksisterende skinner - samt på elektrificering.
Vi kan ikke forsvare, at en del af Danmarks vækst – og dermed velstand og velfærd – holder i kø på vejnettet.
Kristian Pihl Lorentzen
Transportordfører for Venstre
Gentag succesen og ryd op i hængepartierne
Venstre er meget optaget af, at vi får gentaget den store succes fra 2009.
Som påpeget af vigtige aktører i erhvervslivet, fagbevægelsen og borgernes interesseorganisationer er der et påtrængende behov for en ny, stor og sammenhængende strategi - investeringer i den trafikale infrastruktur i perioden 2020-2030.
En sådan masterplan vil sikre mest mulig effekt for anlægskronerne, et nogenlunde ensartet investeringsniveau, samt – ikke mindst – forudsigelighed for kommunerne, virksomhedernes og deres pendlende medarbejdere.
Vi kan ikke forsvare, at en del af Danmarks vækst – og dermed velstand og velfærd – holder i kø på vejnettet.
Kapaciteten skal udbygges, hvor der er trængsel og flaskehalse. Desuden skal der bygges bedre veje, der kan bidrage til et sammenhængende Danmark i bedre balance.
Her er 2+1 veje en rigtig god og forholdsvis billig løsning mange steder i landet. Mange vigtige vejprojekter ligger allerede og er grydeklare. Enten med vedtaget anlægslov eller med gennemført VVM-undersøgelse og fastlagt linjeføring. Der mangler ”kun” finansieringen for, at vi kan komme i gang.
Venstre føler en stor forpligtelse til, at vi snarest får ryddet op i disse hængepartier, hvor borgerne med rette kan forvente, at der skrides til handling.
Asfalt er vigtigt, men ikke alt
En masterplan bør dog omfatte mere og andet end blot asfalt. Der er også brug for, at der afsættes penge til en række vigtige formål.
Herunder til fremme af omstillingen til grøn transport, fremme af cyklisme, bekæmpelse af trafikstøj, styrkelse af trafiksikkerheden, styrkelse af handicappedes adgang til kollektiv transport samt fremme af nye teknologiske løsninger til styrkelse af mobiliteten og sikkerheden.
Der er således rigeligt med gode formål og projekter at finde penge til i en kommende masterplan. Til gengæld er der ikke behov for nedsættelse af flere kommissioner eller ekspertgrupper, som flere har peget på.
Behovene landet over er uhyre velbelyst. Projekterne er velbelyste. Vi har alle brikkerne til puslespillet liggende på bordet.
Nu er det op til os politikere at få brikkerne samlet til en god masterplan i kølvandet på det kommende folketingsvalg. Men vigtigst af alt: Der skal findes penge til realisering af masterplanen.
Regeringen har foreløbigt afsat 19,5 milliarder kroner ekstra til infrastrukturinvesteringer frem mod 2025. Det er en rigtig god start.
Dertil kommer muligheden for at sætte pensionsfonde og anden privat kapital i spil ved dertil egnede projekter, såsom den vigtige østlige ringvej/tunnel ved København.
S leverer ikke finansiering – kun et stort sort hul
Desværre har Socialdemokratiet endnu ikke budt ind med finansiering, selvom partiet ikke holder sig tilbage med at tale varmt for projekter rundt i landet.
De har afsat nul kroner ekstra til infrastrukturen i deres 2025-plan. Derimod har Socialdemokratiet hovedansvaret for, at der lige nu findes et stort sort hul i Togfondens fase 2 på 15 milliarder kroner.
På denne baggrund står det lysende klart, at betingelsen for at komme med i en bred politisk aftale om en masterplan for investeringer frem mod 2030 må være, at Togfondens luftige fase 2 skrinlægges.
Også i lyset af, at de påtrængende vejprojekter landet over er langt vigtigere for samfundet end en ny højhastighedsbane ned gennem Østjylland og en ny jernbanebro over Vejle Fjord.
I det hele taget skal vi have ryddet op i de forligskredse, der stritter i forskellige retninger, ved at få det hele samlet i én masterplan med et solidt politisk flertal bag.
Men først må partierne forholde sig til en holdbar finansiering. For uden penge går det ikke.
Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af partierne om at løse denne store og vigtige udfordring. Hvor der er vilje, er der vej!