Portræt: Henning fra havnen og Kristian "Bil" Lorentzen forlader transportudvalget
Folketingets transportudvalg mister sammenlagt 28-års politisk erfaring, når Enhedslisten og Venstres ordførere, der beskrives som både indsigtsfulde og vellidte, skal skiftes ud.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørFolketingets transportudvalg bliver til tider beskrevet som en old man’s club.
Efter folketingsvalget 2022 forlader to af det seneste årtis mest erfarne transportpolitiske røster klubben.
Veteranerne Henning Hyllested fra Enhedslisten, der blev offer for sit partis rotationsprincip og derfor slet ikke var på stemmesedlen, og Venstres Kristian Pihl Lorentzen, der nåede 17 år som folkevalgt transportpolitiker, vil fremover ikke længere slynge argumenter for og imod jernbane- og motorvejsinvesteringer mod hinanden.