Transportministeriets nye regneregler får fremtidige investeringer i infrastruktur til at se bedre ud

Cepos: Effekt skal tælles med

Da Finansministeriet i den seneste vejledning i samfundsøkonomisk metode anbefalede, at beregningerne ikke længere skal inkludere den negative arbejdsudbudseffekt, skete det efter længere tids faglig debat mellem økonomer.

Argumentet for ændringen var blandt andet, at de negative arbejdsudbudseffekter reelt opvejes af gevinster i form af øget økonomisk lighed. 

Samtidig argumenterede Finansministeriet for, at behovet for finansiering af et konkret projekt ikke i sig selv kan påvirke størrelsen af den offentlige sektor, behovet for skatteindtægter og dermed i sidste ende arbejdsudbuddet.

Det kan til gengæld politikerne, når de udskriver skatter og afgifter, men her forholder de sig også til de negative effekter på arbejdsudbuddet, argumenterer Finansministeriet.

I Cepos forholder analysechef Otto Brøns-Petersen sig positivt til de ændrede regneregler.

Men han er usikker på, om politikerne i praksis vil have øje for, at beslutninger om investeringer i infrastruktur øger finansieringsbehovet i den offentlige sektor og dermed påvirker arbejdsudbuddet.

Det er tydeligvis allerede mere politik end samfundsøkonomi, der driver, hvilke projekter der bliver lavet

Søren Have
Programchef i Concito

Dermed risikerer effekten i praksis at blive overset, når den ikke er en direkte del af de samfundsøkonomiske beregninger, lyder det.

"Hvis det offentlige skal ud og opkræve en ekstra krone for at betale for et nyt infrastrukturprojekt, så er der en negativ arbejdsudbudseffekt. Den skal ind i regnestykket på en eller anden måde. Man kan ikke bare pille det helt ud,” siger Otto Brøns-Petersen.

I Finansministeriets vejledning til den samfundsøkonomiske metode fremhæver ministeriet, at finansieringen af projekter både kan ske gennem opkrævning af nye skatter og afgifter, besparelser andre steder i den offentlige sektor eller gennem det økonomiske råderum.

Men Otto Brøns-Petersen vurderer, at politikerne ofte vil vælge at skrue på skatterne for at finde finansieringen. Og så vil arbejdsudbuddet blive påvirket.

"Der er en tendens til, at politikerne træffer de beslutninger, der er nemmest for dem selv og ikke nødvendigvis de mest effektive for samfundet. Derfor kan man sagtens komme til at påvirke fordelingspolitikken og dermed arbejdsudbuddet, når man træffer sine beslutninger om infrastrukturprojekter,” siger han.

Concito: Samfundsøkonomi er ikke alt

Det var imidlertid ikke tilfældet, at skatten blev hævet, da et flertal i Folketinget i 2021 indgik den mangeårige aftale om infrastrukturinvesteringer frem mod 2035.

Den plan til samlet 161 millarder kroner blev finansieret gennem den offentlige anlægsramme, indtægter fra Storebælt- og Øresundsbroen samt allerede aftalte puljer i andre delforlig.

Men skal man tro professor Mogens Fosgerau kan den næste plan altså meget vel blive endnu større som følge af den ændrede regnemetode.

Inden politikerne lader sig lokke af tilsyneladende gode samfundsøkonomiske beregninger, skal de bare holde sig for øje, at samfundsøkonomien ikke rummer alt, påpeger programchef i Concito, Søren Have.

"Samfundsøkonomien er kun ét element i, om et projekt giver mening at gennemføre eller ej. Der skal være et overordnet formål med projektet, der peger i den retning, som vi gerne vil som land. Det betyder også, at nogle projekter kan give mening, selvom samfundsøkonomien ikke er så god,” siger han.

Derfor vurderer han heller ikke, at den nye regnemetode får den store effekt på hverken investeringsniveauet eller fremtidens konkrete projekter i praksis.

"Jeg tænker ikke, at det her er noget, der kommer til at forandre det store billede. Det er tydeligvis allerede nu mere politik end samfundsøkonomi, der driver, hvilke projekter der bliver lavet," siger han.