Flemming Splidsboel: Vovet dansk udviklingsplan kan knække Moskvas kontrol i Østeuropa

Krigens voldsomhed og brutalitet har allerede fra invasionens første dag betydet, at der ikke er nogen vej tilbage for Ruslands præsident Vladimir Putin og hans styre.

Hans politiske virke hviler nu på krigen, og det vil det med stor sandsynlighed gøre, så længe han forbliver præsident. Han er netop blevet genvalgt, og vi skal navigere efter, at han som minimum bliver siddende indtil 2036.

Putins politiske virke inkluderer et mål om at fastholde kontrollen over de ellers suveræne stater i Østeuropa.

Flemming Splidsboel
Seniorforsker, Diis

Der kan ske meget inden, men 2036 må være det realistiske udgangspunkt for vores politikker, indsatser og investeringer.

Putins politiske virke inkluderer et mål om at fastholde kontrollen over de ellers suveræne stater i Østeuropa.

Her er der heller ingen vej tilbage – det kan kun ske ved tvang. Alternativet er, at disse stater hurtigere og mere kompromisløst end før 2022 vil løsrive sig helt og fuldstændigt fra Moskvas kontrol og undertrykkelse.

Støtte skal afhjælpe krigens konsekvenser

Dansk udviklingsbistand til Østeuropa skal ses i det lys. Vi står i en tid med en enorm historisk tyngde. Den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig fortsætter med en skrækkelig styrke, og krigen kan blive ved i årevis.

Så mange bliver dræbt, såret og fordrevet, og så meget bliver ødelagt, forstyrret og sat tilbage, at ingen har overblik over det.

Katastrofen har naturligvis først og fremmest ramt Ukraine, men nabolandene i Østeuropa er også truet af såvel Ruslands politik som af følgevirkningerne af krigen i Ukraine.

Udviklingsbistanden skal mest umiddelbart afhjælpe den store nød, som kamphandlingerne har forårsaget. Det er det helt basale som vand, mad og medicin foruden eksempelvis varmekilder.

Russiske politikere har åbent talt om at bombe Ukraine "tilbage til stenalderen", hvilket vil sige til en tilstand uden de grundlæggende fornødenheder, som vi tager for givet, og som er en forudsætning for et moderne samfund.

Det er en bevidst russisk strategi, og den forklarer det store behov for umiddelbar støtte.

Danmark støtter Ukraine

I et lidt større perspektiv skal udviklingsbistanden bringe Ukraine på fode igen og forberede landet på en anden fremtid.

Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for at genopbygge byen Mykolaiv. Rent udviklingspolitisk lægger vi et horisontalt snit og engagerer os meget bredere i Mykolaiv, end de traditionelle vertikale "siloer" normalt indebærer.

Det er nyskabende, ambitiøst og vovet. Men det giver resultater, og alle involverede parter er begejstrede.

Den horisontale tilgang giver os mulighed for at tænke mere sammenhængende og udnytte nye synergier, og det er lettere for alle at placere ansvar.

Parallelt med dette støtter Danmark også vigtige reformer i sikkerhedssektoren. Det handler blandt andet om at stabilisere den ukrainske stat, og reformerne udgør derfor grundlaget for mange andre væsentlige reformprogrammer.

De ukrainske partnere udviser en enorm vilje til at levere på netop dette område, og der er derfor gjort imponerende fremskridt.

Krige er normalt overordentligt ødelæggende for eksisterende sikkerhedsstrukturer, og krigen i Ukraine har også haft denne effekt.

Men alt tyder nu på, at Ukraine, med blandt andet dansk hjælp, faktisk kan komme styrket ud af hele denne situation.

Bistand bør afspejle tiden efter krig

I det helt store perspektiv skal dansk udviklingsbistand hjælpe landene i Østeuropa med at håndtere deres voldsomme og blodige udgave af 1989. De forsøger at slide sig fri fra Rusland, og det har store omkostninger for dem.

Udviklingsbistanden kan afhjælpe de mest umiddelbare tab.

Flemming Splidsboel
Seniorforsker, Diis

Udviklingsbistanden kan afhjælpe de mest umiddelbare tab, og den kan bidrage til at opstille et troværdigt alternativ, som venter på den anden side af krigen: Det er et alternativ med en helt anden fremtid, end den der lå i kortene inden 2022.

Krigen har rystet Europa og forstærket igangværende processer i Østeuropa. Vi vil aldrig komme tilbage til det Europa, som fandtes før Ruslands åbne og uprovokerede aggression mod Ukraine.

Men på den anden side venter forhåbentligt et mere frit, sikkert og forenet Europa, hvor landene i Østeuropa på en lang række områder er rykket meget tættere på os.

Dansk udviklingsbistand kan bidrage til at få det til at ske.