Røde Kors-chef i Ukraine: Danmark skal sikre, at EUs bistand i øst tænker stat, virksomheder og civilsamfund sammen
Civilsamfundet er ekstremt vigtigt for at opbygge en stærk stat. Desværre er der tendenser til, at den langsigtede støtte til Ukraine glemmer den del af samfundet. Dansk udenrigspolitisk strategi skal øge sit EU-fokus og sikre, at det ikke kun er Danmark, der har et tværsektorielt blik i øst, skriver landechef i Ukraine, Jakob Harbo.
Jakob Harbo
Landechef, Dansk Røde Kors i UkraineNabolandene i øst har altid haft en speciel rolle i Danmarks forhold til Rusland. Hvilken vej har de orienteret sig – mod Rusland eller mod EU? De seneste to år, siden Ruslands eskalering af krigen i Ukraine i 2022, er den faktor blevet mere markant og markant mere væsentlig.
For Røde Kors er fokusset et andet.
Vi ser på antallet af udsatte mennesker i et land, for eksempel dem, der har måttet flygte. Det er klart, at jo større konflikt eller naturkatastrofe, og jo værre en økonomisk situation, desto flere mennesker har brug for hjælp.
Nogle steder 'blot' akut hjælp som mad og vand og midlertidigt husly. Andre gange er det hele samfund, der kollapser og skal have flere års støtte til genopbygning. Det kræver penge, tid og særligt samarbejde.
Det er den situation, vi er vidne til i Ukraine. Det er den situation, som der er behov for at afbøde i andre af de østlige lande.
Støtte sikrer udvikling og stabilitet
Dansk Røde Kors har arbejdet i Ukraine siden 2014, hvor vi har opbygget et tæt samarbejde med Ukrainsk Røde Kors.
I perioden fra 2014 til 2022 var finansieringen svær at finde, men vi fortsatte med at arbejde i Ukraine ud fra den antagelse, at krigen i øst kunne og formentligt ville eskalere på et tidspunkt.
Vi fik desværre ret, og i dag er Dansk Røde Kors massivt til stede i Ukraine sammen med andre dele af Røde Kors-bevægelsen.
Gennem de seneste to år har situationen i Ukraine udviklet sig til en langvarig humanitær krise.
For os i Røde Kors betyder det helt konkret, at den akutte nødhjælp nu står side om side med langsigtede programmer, som vi blandt andet driver med finansiering fra store private donorer og Udenrigsministeriet.
Det gælder blandt andet inden for sundhed, hvor vi støtter op om det ekstremt pressede ukrainske sundhedssystem. Det gælder i særlig høj grad inden for mental sundhed, hvor vi i stigende grad oplever både børn og voksne, som er dybt påvirkede af situationen, og har brug for hjælp i lang tid fremover.
I Røde Kors ser vi igen og igen, hvordan manglende adgang til sundhed og uddannelse har enorme konsekvenser både på den korte og den lange bane.
Jakob Harbo
Landechef, Røde Kors i Ukraine
Vi er langt fra alene om at hjælpe i Ukraine. Det har været imponerende at se, hvordan Danmark har bakket op om at støtte det ukrainske samfund og sikre bare en smule af den stabilitet, som der er behov for.
Men den samme slags støtte er påkrævet i lande som Moldova og Georgien, som også har været i konflikt med Rusland eller er påvirket af konflikten i Ukraine.
Derfor er det utrolig vigtigt, at Danmark har åbnet ambassader og allokeret flere ressourcer til de lande.
Danmark skal forsøge at hjælpe den økonomiske udvikling og underbygge en stabil vækst i samfundet, så risikoen for social uro og konflikt reduceres.
I Armenien ser vi også tydeligt, hvor skrøbelig situationen kan være i området. Krigen med Aserbajdsjan har her skabt et stort behov for hjælp til de fordrevne, samtidig med at den generelle økonomiske situation i landet går den forkerte vej.
Også Belarus er vigtig at holde øje med. Adgangen hertil er lige nu meget svær, men Danmark bør stå klar til at arbejde mere intensiveret i landet, når det bliver muligt.
Dansk støtte skal spænde bredt
Fælles for den danske støtte til landene er betydningen af at sikre, at der arbejdes over en bred palet. Det er vigtigt, at der er hjælp til regeringerne og statsapparatet for at sikre, at staten kan levere basale ydelser som sundhed og uddannelse til sin befolkning.
I Røde Kors ser vi igen og igen, hvordan manglende adgang til sundhed og uddannelse har enorme konsekvenser både på den korte og den lange bane – konsekvenser, som det tager årtier at råde bod på.
Man må heller ikke glemme, at civilsamfundet er ekstremt vigtigt for at opbygge legitimitet for staterne – det gælder eksempelvis universiteter, virksomheder og udviklingsorganisationer.
En stat uden stærke ikke-statslige interessenter bliver aldrig en stærk stat.
Desværre er der tendenser i den langsigtede støtte til Ukraine, der peger i retning af, at den del af samfundet bliver glemt, og det er en fejl.
Hvilken rolle skal udviklingsbistanden spille langs Europas østlige grænser?
Henover de seneste år er det danske engagement langs Europas østlige grænser intensiveret, og der er kommet langt flere midler til udviklingsindsatser i øst – blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvilken rolle udviklingsbistanden i øst skal spille i fremtiden.
Læs oplægget til debatten her.
Fordi Ukraine og de andre østeuropæiske stater ligger klos op ad EU og dermed EU's marked og befolkning, ser vi et stort engagement fra både den danske befolkning og fra danske virksomheder.
Et engagement, som vi som international nødhjælpsorganisation kun kan drømme om mange andre steder i verden – men ikke desto mindre et engagement, som i høj grad gør det muligt at aktivere ressourcer på tværs af sektorer.
Den mulighed må vi ikke forspilde.
Den danske udenrigspolitiske strategi skal have et stærkt fokus på EU og sikre, at det ikke kun er Danmark, der øger fokus på de østlige nabolande og den tværsektorielle tilgang.
Vi har brug for, at hele EU sikrer, at både stat, virksomheder og civilsamfund bliver tænkt sammen, så vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige forudsætninger for vores østlige naboer.