Så er det store grønthøsterdag i USA

WASHINGTON DC - Så oprandt den store sequester day.

1. marts er skæringsdatoen for en nedskæringsbølge på 85 milliarder dollar, der rammer USA's offentlige budgetter som en konsekvens af, at det er mislykkedes for de to store partier, Demokraterne og Republikanerne (eller Kongressen, som er republikansk domineret, og Det Hvide Hus, hvor demokraten Obama som bekendt er sikkert installeret) at finde et kompromis om, hvor og hvordan der skal spares. Den konkrete ordre om at igangsætte besparelserne ventes underskrevet af præsidenten kl. 12 amerikansk tid i dag.

Baggrunden - kort fortalt
Grunden til den fortsatte uenighed er klokkeklar:

Kort sagt vil Obama forhøje skatteindtægterne og fortsætte gældssætningen, dog i et mere moderat tempo og håbe på, at den fortsatte udpumpning af penge i den trængte økonomi vil forstærke det igangværende svage opsving, og at dette i det lange løb vil få USA på økonomisk fode igen. Regeringen og præsidenten frygter mest af alt, at økonomien torpederes og går i recession, alt imens en række af landets allersvageste borgere rammes uforholdsmæssigt hårdt med menneskelige katastrofer til følge.

Bitterheden mellem parterne er med andre ord voksende og betydelig. Og selvom Obama mødes med Kongressens ledere i dag, fredag, for at se, om der kan gøres noget i sidste øjeblik - en ægte Washington-specialitet - så regner iagttagerne med, at toget er kørt i første omgang.

Annegrethe Rasmussen
Udenrigskorrespondent i Washington DC

Omvendt har Republikanerne meddelt, at de har nået deres smertegrænse, hvad angår skatteforhøjelser med den aftale, som de indgik med præsidenten i allersidste øjeblik 1. januar, og som forhøjer trækprocenten for USA's allerrigeste fra 35 til 39,6 procent. Republikanerne vil spare sig ud af krisen, men ikke på den måde det nu vil ske, hvor USA's forsvar står til at levere 42,7 procent af den samlede nedgang.

Republikanerne: Strukturelle problemer tackles ikke
Republikanerne mener, at erhvervslivet skal have forbedret sine vilkår, og at væksten først vil komme, når de, der skaber nye jobs, kan se fordelene ved at øge investeringerne. Republikanerne er også stærkt oprørte over, at de to føderale programmer, der er de største drivkræfter bag den voksende gæld - Medicare og Medicaid- stort set lades uberørt; og at de strukturelle problemer, som partiet mener ligger til grund for gældsproblemet, således ikke tackles.

Samtidig har partiet også kun hån til overs for advarslerne fra Det Hvide Hus og regeringen, som de betegner som "spin og overdrivelser". De 85 milliarder udgør nemlig ikke mere end 2,4 procent nedskæring ud af det 3.550 milliarder dollar store føderale budget. "Præsidenten er parat til at lade besparelserne ramme så hårdt som muligt - simpelt hen for at sende et enkelt budskab til offentligheden: 'I vil gerne have, at vi styrer Washingtons udgifter bedre? Fint, så lad mig vise jer, hvor ondt jeg er i stand til at få det til at gøre," som senator Mitch McConnell, leder af den republikanske minoritet i Senatet sagde torsdag til Wall Street Journal.

Bitterhed og grøftegravning
Bitterheden mellem parterne er med andre ord voksende og betydelig. Og selvom Obama mødes med Kongressens ledere i dag, fredag, for at se, om der kan gøres noget i sidste øjeblik - en ægte Washington-specialitet - så regner iagttagerne med, at toget er kørt i første omgang. Til vælgernes udtalte skuffelse: Tilliden til de folkevalgte politikere er nu nede under fænomener som "rotter", "hovedlus," "parkeringsvagter" og "kakerlakker". Som en kommentator noterede på CNN forleden, er Kongressen dog fortsat akkurat mere afholdt end reality-tv-fænomenerne The Kardashians og Jersey Shore.

Men hvad betyder "sequestration" egentlig helt konkret? Ud over at supermagtens samlede gæld vil falde betydeligt som konsekvens af indgrebet - til 845 milliarder dollar i år, hvilket er en betragtelig nedgang fra de 1,4 billioner dollar, den opgjorte samlede gæld løb op i ved udgangen af 2009.

For at belyse dette har Altinget.dk lånt to lister - en overordnet og en konkret med eksempler - begge med tal fra hovedstadens respekterede (moderat liberale) avis, Washington Post - der har dem fra Kongressens upartiske budgetkontor (CBO).