Frej til økologibevægelsen: I har ikke patent på den bæredygtige udvikling

Af Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg
Hhv. direktør og videnskabelig rådgiver, Tænketanken Frej

Per Kølster og Paul Holmbeck fra Økologisk Landsforening mener, at Frej taler økologien unødigt ned. I Frej favoriserer vi ikke nogen, men læner os op ad eksperternes anbefalinger. Og det er måske der, hvor uenigheden opstår.

Per Kølster og Paul Holmbeck vil gerne fremstille økologien som det mest bæredygtige valg. Det valg, som er det bedste for klima, miljø, biodiversitet og grundvand.

Når vi i Frej ikke kan nikke genkendende til det, så er det, fordi det ikke er det, eksperterne anbefaler i deres rapporter.

Eksperternes anbefalinger
Når man ser på anbefalinger fra Klimarådet, universiteternes rapporter om klimaomstilling og forbedring af vandmiljøet og biodiversitetsforskernes anbefalinger for bevarelsen af Danmarks dyre- og planteliv, så er de fuldstændig blottet for økologi.

Deres anbefalinger handler ikke om diskussionen mellem det økologiske landbrug og det konventionelle landbrug, om at bruge pesticider eller ej, eller om at bruge kunstgødning eller husdyrgødning.

Om markerne i landbruget bliver drevet økologisk eller konventionelt, det er biodiversitetseksperterne stort set ligeglade med.

Marie-Louise Boisen Lendal og Frederik Forsberg
Hhv. direktør og frivillig, Tænketanken Frej

Deres anbefalinger handler derimod om en række andre tiltag, som hverken økologien eller det konventionelle landbrug kan tage patent på. Det er derfor vigtigt at understrege, at det konventionelle landbrug heller ikke er perfekt.

I vores første indlæg 4. september skriver vi, at Klimarådet og Aarhus Universitet med hensyn til klima anbefaler udtagning af lavbundsjorder, bedre håndtering af gylle og investering i miljø og klimateknologi som for eksempel biogas og biokul.

Det er tiltag, som gælder både for de økologiske og de konventionelle landmænd. Ingen af disse tiltag er en del af det økologiske regelsæt, så det fremstår ikke overbevisende, når Per Kølster og Paul Holmbeck hævder, at netop økologerne er frontløbere for klimaet, blandt andet i forhold til udtagning af lavbundsjorder.

Til gengæld er hele landbruget, i form af Landbrug & Fødevarer, gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening om et ambitiøst forslag om at tage 100.000 hektar lavbundsjorder ud af drift.

Pengene mangler til finansieringen af projektet, men lad det være hævet over enhver tvivl, at Danmark ville få langt mere klima, miljø og biodiversitet for pengene, hvis vi prioriterede dét projekt frem for en fordobling af økologiarealet.

Ligeglade med økologi
Med hensyn til biodiversitet, så er det primære problem ifølge biologer og biodiversitetsforskere, at naturen mangler plads. Vi har for få, for små og for spredte naturarealer i Danmark, blandt andet fordi landbruget fylder cirka 60 procent af landet, og de fleste af vores skove, som dækker cirka 14 procent af Danmark, drives med henblik på tømmerdrift frem for biodiversitet.

Om markerne i landbruget bliver drevet økologisk eller konventionelt, det er biodiversitetseksperterne stort set ligeglade med.

Det skyldes, at selvom den biodiversitet, der findes direkte på dyrkningsfladerne måske gavnes en smule af fraværet af pesticider, så er der tale om relativt få arter og arter, som er så almindelige, at bevarelsen af dem på dyrkningsfladerne ikke betyder noget for vores samlede biodiversitet.