Barfoed redder taburetten med ny valgkreds

GEOGRAFISK PROGNOSE: De Konservatives formand Lars Barfoed redder sin plads i Folketinget med sit skifte til en ny valgkreds. Partiet står til at miste et mandat i Nordsjællands Storkreds, hvor Rasmus Jarlov skal afløse Barfoed som spidskandidat.
Foto: Casper Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede

En smart manøvre med en ny valgkreds kan meget vel redde K-formand Lars Barfoed fra et pinligt exit fra Folketinget.

De Konservatives formand skifter senere på måneden den usikre valgkreds i Nordsjælland ud med en langt mere sikker en af slagsen i den Konservative højborg på Frederiksberg i Københavns Storkreds.

Hvis der var valg lige nu, ville de Konservative således miste Barfoeds mandat i Nordsjælland. De konservative bløder fortsat i meningsmålingerne og står til at miste endnu et mandat i den i forvejen stærkt decimerede folketingsgruppe på kun otte medlemmer.

Og det er altså netop mandatet i Nordsjælland, som partiet står til at miste. Det viser professor Søren Risbjerg Thomsens geografiske prognose for mandaternes fordeling, der er lavet på baggrund af et kvalitetsvejet gennemsnit af alle landets troværdige meningsmålinger i december måned.

Fakta

Den geografiske prognose

Altinget.dk bringer hver måned en geografisk prognose over, hvordan mandaterne vil falde i valgkredsene, hvis der var valg nu. Prognosen laves af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet på baggrund af et vægtet gennemsnit af månedens troværdige meningsmålinger. Altinget.dks redaktion sætter derefter navne på, hvilke kandidater der står til at ryge ud, og hvilke der står til at komme ind. I øjeblikket baserer Altinget.dk sin vurdering på kandidaternes interne placering ved valget i september 2011. Hvis der ved valget var mindre end 100 stemmer mellem to kandidater, nævnes begge potentielle kandidater.

Lars Barfoed blev kun valgt ind på tillægsmandat i Nordsjælland ved valget i efteråret, men før jul annoncerede partiet, at formanden nu overtager Per Stig Møllers valgkreds på Frederiksberg, da den tidligere udenrigsminister ikke genopstiller ved næste valg.

Hård kamp i vente for Jarlov
Den manøvre kan altså være med til at sikre partiformandens genvalg. I Nordsjællands Storkreds overtager Rasmus Jarlov partiformandens plads som spidskandidat.

Jarlov er de Konservatives unge håb og bliver betragtet som et stort politiske talent internt i partiet. Men som tingene ser ud i øjeblikket, skal han altså ikke regne med at blive valgt ind, selvom Nordsjælland er konservativt kerneland.

Konkurrencen i Nordsjællands Storkreds er benhård, fordi hele tre partiformænd med stor appel til de borgerlige vælgere stiller op i Nordsjælland. Det drejer sig om både Lars Løkke Rasmussen (V), Margrethe Vestager (R) og Anders Samuelsen (LA).

Læs hele artiklen på Altinget | Christiansborg (kræver abonnement)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024