SU som lån og et adgangskrav på 9,0: Her er de første anbefalinger fra Reformkommissionen

Der skal være gratis efteruddannelse, SU’en på kandidaten skal oplægges til lån, og så skal det være muligt hurtigere at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Det er nogle af de anbefalinger, Reformkommissionen har præsenteret onsdag på et pressemøde på IT-Universitetet.

Reformkommissionen blev nedsat i 2020 og fik i opdrag at sikre fremtidens uddannelser og arbejdsmarked. I maj 2021 præsenterede kommissionen sin første rapport, hvor de identificerede fem overordnede udfordringer. Og det er de udfordringer, som kommissionen nu adresserer med de første af en række anbefalinger.

Få overblik over anbefalingerne her.

1. Nye kandidatuddannelsesveje 

En stor del af de nuværende toårige kandidatuddannelser omlægges, så der etableres fire mulige kandidater:

1. En 75 ECTS-kandidatuddannelse (et år)
2. En 75 ECTS-erhvervskandidatuddannelse (et år)
3. En 120 ECTS-erhvervskandidatuddannelse (fire eller flere år)
4. En 120-ECTS-specialistkandidatuddannelse (to år).

2. SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser

SU-stipendier på kandidatuddannelser omlægges til lån, og samtidig nedjusteres den samlede tid, studerende kan modtage stipendier (det globale SU-klippekort) fra 70 til 54 måneder. Det betyder, at det bliver muligt at modtage SU i fire et halvt år. Lånesatsen forhøjes samtidig på kandidatuddannelserne.

3. Øget fokus på kvalitet

Højere uddannelsestaxametre

De lavere offentlige udgifter til uddannelse som følge af omlægningen, herunder for eksempel omlægning af SU, skal geninvesteres i uddannelsessektoren gennem øgede uddannelsesbevillinger.

Kommissionen anbefaler 30 procent højere uddannelsestaxameter til de nye etårige kandidatuddannelser og 50 procent højere uddannelsestaxameter til erhvervskandidatuddannelser. Samtidig skal beskæftigelsestilskuddet til universiteterne øges med 60 procent.

Inddragelse af virksomheder

Virksomheder og offentlige aftagere inddrages i universiteternes udvikling af både eksisterende og nye uddannelser. I den forbindelse bør universiteternes aftagerpaneler evalueres.

Fælles værktøj til at give overblik for studerende

Der skal udvikles et fælles værktøj, som uddannelserne skal benytte til at tydeliggøre, hvad studerende skal nå på studiet, og som studerende kan planlægge deres studietid efter.

Derudover skal eksempelvis tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelse være med til at sikre, at fuldtidsstuderende rent faktisk kan studere på fuld tid.

Ekstern fond til udvikling af undervisning

Der oprettes en ekstern fond med undervisningsudviklingsmidler, hvor institutioner og undervisere kan søge penge til at udvikle eller afprøve ny undervisning i implementeringsperioden, hvor de nye uddannelsesveje udrulles.

Fonden anbefales at blive etableret, når den nye struktur besluttes politisk, og fastholdes i for eksempel ti år.

Kvalitetseftersyn af uddannelserne

Der oprettes et kvalitetstilsyn af uddannelserne. Kvalitetstilsynet skal følge og dokumentere universiteternes løbende arbejde med kvalitet og relevans i universitetsuddannelserne i praksis – og supplere den eksisterende evaluering af uddannelsesinstitutionerne med en mere hands-on-tilgang.

4. Gratis undervisning på videregående voksen- og efteruddannelse

Markant øget taxameter til VVEU

Det nuværende uddannelsestaxameter til videregående voksen- og efteruddannelse (VVEU) øges, så det vil ligge på 150 procent af uddannelsestaxametret til de ordinære heltidsuddannelser

Gratis videregående voksen- og efteruddannelse på sigt

Omkostningerne ved at udbyde VVEU i form af akademi-, diplom- og masteruddannelser nedbringes, så det anbefalede højere uddannelsestaxameter på sigt fører til, at undervisningen på VVEU reelt gøres gratis for den enkelte kursist.

5. Et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser

Loft over grænsekvotient i optagelsessystemet

Der indføres et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser, som sætter et loft over grænsekvotienterne på 9,0. Karaktergennemsnit skal fortsat benyttes til udvælgelsen af ansøgere til uddannelser med en grænsekvotient, der er lavere end dette loft.

For uddannelser med flere ansøgere med et karaktergennemsnit på 9,0 og derover end pladser på uddannelsen anbefales en endelig vurdering af disse ansøgere i form af fagspecifikke tests på de enkelte uddannelser med henblik på at fordele pladserne.

Oprydning i kvote 2

Der nedsættes et ekspertudvalg, som får til opgave at rydde op i udvælgelseskriterierne i den nuværende kvote 2. Fokus skal være på at få fjernet de mest socialt skæve kriterier (for eksempel motiverede ansøgninger) og sikre, at de tilladte kriterier har fokus på at opnå et bedre uddannelsesmatch.

Kommissionen anbefaler i den forbindelse, at fagspecifikke tests, som med kommissionens anbefaling fremover vil finde anvendelse i kvote 1, med fordel også kan anvendes mere i kvote 2.

6. Et nyt optagelsessystem på kandidatniveau

Retskravet afskaffes

Retskravet, som sikrer bachelordimittender en plads på en toårig kandidatuddannelse, der er en naturlig overbygning, afskaffes. Det vil betyde, at bachelorer ikke fremover vil være garanteret en uddannelsesplads på en bestemt kandidatuddannelse.

Nyt optagelsessystem til kandidatuddannelser

Der etableres et nyt optagelsessystem på kandidatniveau, som inspireres af Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Optagelsessystemet kører to gange årligt og sammenholder de studerendes prioriteter med institutionernes rangering af ansøgere og antallet af pladser på det enkelte kandidatuddannelsesudbud.

7. Nyt uddannelsesråd

Der nedsættes et uddannelsesråd, som skal bidrage med analyser og anbefalinger, der kan understøtte en mere samlet og tværgående styring af optaget til de videregående uddannelser.

Rådet skal bestå af et formandskab bestående af eksperter med indgående indsigt i arbejdsmarkedets behov og uddannelsernes indhold samt eksperter med indsigt i den teknologiske, globale og økonomiske udvikling og vil blive udpeget af regeringen for en bestemt periode.

8. Implementering

Der lægges op til en langvarig implementeringsfase (mindst fem år), hvor der gives plads til inddragelse og konkretisering af særligt omlægningen af kandidatuddannelserne i tæt samarbejde mellem universiteterne, eksperter, arbejdsmarkedets parter, andre interessenter og det anbefalede uddannelsesråd.

9. Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik

Der etableres et nyt digitalt overblik, som giver alle voksne danskere et overblik over deres muligheder for efteruddannelse. Det skal blive langt enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering.

Det digitale efteruddannelsesoverblik suppleres af en permanent hotline – i stil med den midlertidige eVejledningsordning – der yder uddannelsesvejledning til alle og assistance til brugere, som har svært ved at bruge det digitale efteruddannelsesoverblik

10. Nye veje fra ufaglært mod faglært

Ny praksis for kompetencevurdering

Der etableres en ny praksis for kompetencevurdering med fokus på afdækning af personers reelle praktiske kompetencer.

Ny praksissvendeordning efter norsk forbillede: Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring, kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglært.

Sammenhængende uddannelsesforløb

Der udvikles flere sammenhængende uddannelsesforløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for efterspurgte kompetenceområder på arbejdsmarkedet til et niveau, der på nogle stræk kan minde om faglært niveau.

Mere fleksible rammer for voksne i erhvervsuddannelser

Lovgivningen ændres, så der etableres mere fleksible rammer for voksne i erhvervsuddannelserne, fx ved at give mulighed for at tage skoledelen på deltid.

Overblik over merit i erhvervsuddannelser fra AMU-kurser

Arbejdsmarkedets parter skal fastholde fokus på at skabe overblik for den enkelte borger over, hvilke erhvervsuddannelser man kan få merit i på baggrund af gennemførte AMU-kurser