Skal vi opgive dele af Danmark? Tænketank savner svar fra regeringen i klimatilpasningsplan

Det er langtfra en rigtig klimatilpasningsplan, som regeringen har præsenteret. Klimatilpasning handler om meget mere end at beskytte nogle udvalgte kyster mod stormflod, advarer den fondsstøttede tænketank Concito, som har en række input til forhandlingerne.  

Politikerne er nødt til at tale om, hvad vi skal bruge vores arealer til, og at vi måske helt skal opgive nogle arealer til bebyggelse i fremtiden, lyder det fra Concito. 
Politikerne er nødt til at tale om, hvad vi skal bruge vores arealer til, og at vi måske helt skal opgive nogle arealer til bebyggelse i fremtiden, lyder det fra Concito. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

I oktober skete det igen.

Denne gang var det beredskab og borgere ved sydøstvendte kyster, som knoklede i timevis mod høj vandstand, voldsomme bølger og vand fra oven. Og siden med ødelæggelser, oprydning - og ikke mindst - hvem der skal betale regningen.

Kun to døgns tid efter oktober-stormfloden præsenterede regeringen så et længeventet udspil til en klimatilpasningsplan, der skal beskytte kyster og byer mod oversvømmelser. For med mere end 8.500 kilometer kyster, så er det især med mere vand og oversvømmelser, at fremtidens klimaforandringer vil ramme Danmark.

Indtil nu har vi bare haft stort set alt fokus på at reducere klimaudslippet, og det har vi lavet en klimalov for. Men vi missede at få klimatilpasning integreret med klimaloven.

Mia Holmbo Lind
Klimaanalytiker, Concito

Men hvordan vi skal stå imod fremtidens vandmasser og tilpasse os, gav regeringens udspil, ikke mange svar på.

Faktisk er spørgsmålet, om regeringens udspil til en klimatilpasningsplan overhovedet kan kaldes "en plan".

I hvert fald hvis man spørger Mia Holmbo Lind, klimaanalytiker i Concito, og som de seneste 10 år har arbejdet indgående med kommunal klimatilpasning og tværkommunale løsninger i forbindelse med skybrud, øgede vandmængder i vandløb og stigende havvand og grundvandsspejl på nationalt niveau.

Regeringens plan ”skuffer” slet og ret, lyder hendes umiddelbare vurdering.

”Den sætter ikke mål og har ikke et strategisk fokus. Planen forklarer ikke, hvilke udfordringer, vi står over for, eller hvad det er, vi sigter efter at opnå. Det er ellers ret centralt for en plan,” siger Mia Holmbo Lind.

Regeringens udspil til Klimatilpasningsplan ”1” indeholder i grove træk 1,1 milliarder kroner i perioden 2025-29 til at sandfodre kysterne ved Blåvand, Lønstrup og Skagen, 150 millioner kroner til at forlænge kystbeskyttelsespuljen i 2024, som kommunerne kan søge til fælles kystbeskyttelsesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet. Og så skal der nedsættes et embedsmandsudvalg, der skal ”styrke den nationale koordinering af klimatilpasningen.”

Altinget logoFonde
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fonde kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fonde

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024