5 A'er: Bog om svenske bander får 'Den sorte svane' til at fremstå grå og ligegyldig
FIK DU LÆST: Bogen ’Klanerne’ om bandekrigen i Sverige er en forrygende fortælling og analyse af, hvordan organiseret kriminalitet ser ud i det 21. århundrede. Hvad du troede, du vidste om lovløshed, vil ændre sig på et splitsekund, skriver kriminolog David Sausdal.
David Brehm Sausdal
Lektor, Lunds Universitet, kriminolog og politiforsker
Anmeldelsen blev bragt første gang 17. juni 2024
I disse tider går dokumentaren ’Den Sorte Svane’ sin sejrsgang i danske fjernsyn og kaffestuer. Folk er forargede. Vi er alle skræmte. Og med god grund. Dokumentaren giver nemlig et godt men også grusomt blik ind i kriminalitetens og umoralens verden, som den både udspiller sig i underverdenen og på advokatkontorernes bonede gulve.
Som forsker og kriminolog deler jeg forargelsen. Dog er jeg mindre forstående overfor, at folk, og særligt dem som til dagligt arbejder med retsområdet, kan være så overraskede, som nogen synes til at være. ’Den sorte svane’ er en formørket fortælling. Men ny er den ikke. Desværre.
Udover at være en forfriskende, ny fortælling og forklaring af, hvad klankriminalitet er for en størrelse, udgør bogen derfor også en nødvendig kriminologisk nytænkning.
David Sausdal
Sideløbende med, at nævnte dokumentar har rystet den danske grundvold, har jeg haft mulighed for at læse sikkerhedsekspert Johan Persson og journalist Johannes Wahlströms nyoversatte bog ’Klanerne’. En bog som udkom sidste år i Sverige og hurtigt blev en af landets mest solgte fagbøger.
Advarsel. Hvis dit hjerte kom på overarbejde, mens du ”bingede” dig igennem ’Den sorte svanes’ fem afsnit, så er denne bog ikke noget for dig. I noget der næsten får ’Den sorte svane’ til at fremstå grå og ligegyldig, finder vi nemlig i ’Klanerne’ og dens cirka 200 sider en form for rendyrket og – selv for en garvet kriminolog – overrumplende djævelskhed.
Et skræmmende og strålende indblik
Modsat hvad titlen kan foranledige en til at tro, er der nemlig ikke blot tale om (endnu) et klassisk indspil i fortællingen om, hvordan enkelte migrantfamilier og deres slægtninge er dybt involveret i kriminalitet (og derfor kan beskrives som en slags ”klankriminelle”). Nej, bogen er meget mere end det. ’Klanerne’ er en slet og ret forrygende fortælling og analyse af, hvordan organiseret kriminalitet ser ud i det 21. århundrede – en fortælling, som er forankret i det svenske, men som bringer hele verden i knæ.
Sandt. Bogen starter med en opgørelse af de mange(!) forskellige familieforetagende med etnisk minoritetsbaggrund, der præger og styrer meget af den organiserede kriminalitet i Sverige. Det er deprimerende læsning – og desuden en vigtig reminder også i en dansk kontekst, hvor man i forskellige danske byer har observeret lignende tendenser, omend på et meget mindre niveau, end hvad der gør sig gældende i vores kære naboland.
De fleste danskere kender til den tragiske historie om Sveriges mange skyderier og drab. Og ’Klanerne’ giver os et vigtigt kig ind i det miljø og de grupperinger, som står bag volden og forbrydelserne.
Men det, der i sandhed gør bogen til et både skræmmende og strålende indblik i kriminalitetens grumme verden, er dens store udblik. Hvad mener jeg med det?
Det jeg mener, er, at i stedet for den gængse fortælling om forbrydelse, som noget der kun berør de fattige og de ”farvede”, de utilpassede og de uvorne, så indfører bogen os i kriminalitetens sande og meget bredere væsen.
I 'Klanerne' får vi, kort sagt, serveret en suveræn forståelse for, hvordan vold, hvidvask, afpresning, narkohandel, phishing, vishing, kærestesvindel, finansiel kriminalitet, arbejdsmarkedskriminalitet, menneskesmugling, menneskehandel og meget mere er en verden bestående af mange forskelligartede aktører. Her finder man den albanske eller kurdiske klan nu bosat i Sverige, men med rødder til udenlandske ankermænd. Men her finder man også skruppelløse repræsentanter fra erhvervslivet, bankverdenen, kommunen, toldvæsenet og diverse logistisk- og it-virksomheder. Og selv det aller-, allerøverste samfundslag impliceres.
Hvor den ’Den sorte svane’ er mareridtet om den grimme ælling, er Persson og Wahlströms bog en moderne tragedie i stor skala.
David Sausdal
Vi lærer for eksempel at forstå, hvordan Sveriges nuværende kriminalitetsproblemer også har at gøre med nogle af landets allermest indflydelsesrige familiers lukrative og også ofte lyssky forretningsforetagender.
Vi hører blandt andet om Wallenberg-familien og firmaet Ericssons indblanding i diverse korruptionsskandaler med klankriminalitetsmæssige konsekvenser. Vi hører om selvsamme Wallenberg-familie såvel som den familieejede Axel Johnson Groups store interesser i at få bragt billig arbejdskraft (ja, hele udenlandske byer!) til landet for herved at lægge pres på svenske arbejdere.
Og vi hører om, hvordan svensk bistands- og udenrigspolitik i symbiotisk sammenspil med denne ledende svenske finansadel har sin betydelige rolle i den udsathed og utryghed, der nu præger mange af forstæderne til Sveriges største byer – en rolle, hvor man fra politisk hold har placeret gigantiske summer direkte i lommerne på suspekte klanledere i verdens fattige lande og uddelt statsborgerskaber i øst og vest. Og til hvis gavn..?
Hvad er en klan?
(Klan)kriminalitetens uvæsen bliver på den måde alt andet end den sædvanlige historie om middelalderlige normer og værdier direkte importeret til vores smukke nordiske velfærdssamfund fra den tyrkiske højslette.
I Persson og Wahlströms bog består klanerne både af mørkemænd med migrantbaggrund men også i allerhøjeste grad af den øvre klasses kliker og dynastier. Klanerne er ikke bare ”dem”. Det er også ”os” – eller i hvert fald de få familier, der ejer det meste af svensk næringsliv og som også har gift sig eller på anden vis trukket familiære tråde ind i toppen af svensk politik.
Udover at være en forfriskende, ny fortælling og forklaring af, hvad klankriminalitet er for en størrelse, udgør bogen derfor også en nødvendig kriminologisk nytænkning. Hverken mere eller mindre.
Indrømmet. Hvad der, både før og efter at have læst bogen, dog stadig småirriterer mig, er den meget løse begrebssætning, når der kommer til, hvad en ”klan” egentlig er. Nogle gange synes der at være tale om folk, der decideret er i familie med hinanden. Andre gange handler det mere om, at folk har et tilhørsforhold til en bestemt region. Og ikke sjældent synes det blot at handle om, at nogle mennesker er med til at begå kriminalitet med nogen, de er vokset op med eller på anden vis har stødt på (hvoraf nogle måske er i familie).
Problemerne med en sådan begrebsmæssig løshed er også gentagende gange blevet peget på i forskning – både på grund af, hvordan det bliver uklart, hvad og hvem vi taler om, når vi taler om ”en klan” og fordi ”en klan” automatisk leder tankerne hen på noget forfærdeligt fremmed og udenlandsk. Klaner findes jo i Afghanistan, ikke i Skåne!
Hvad du troede, du vidste om lovløshed, vil ændre sig på et splitsekund.
David Sausdal
En moderne tragedie
Selvom bogen i nogen grad falder i det hul, hvor det kan være svært at se, hvad forskellen er på ”almindelig” organiseret kriminalitet og klankriminaliteten (da for eksempel en del andre kendte kriminelle grupperinger også centrerer sig om forholdsvis få individer med familiære relationer), så leverer bogen alligevel en af de hidtil mest overbevisende portrætteringer af problemet.
Efter at have læst bogen forstår man for eksempel, hvordan hærdede kriminelle udnytter selv den mindste relation til at presse slægtninge, landsmænd, migranter, ”venner” eller arbejdsfæller ned i kriminalitetens afgrund. Her står klanen ikke for et smukt sammenhold, men for vold og manipulation – til gavn for de få og med gæld, fængsel og død til følge for de mange.
Ydermere er det umuligt at glemme, hvordan klankriminaliteten anno 2024 kun kan forstås ved at kigge på den politik og de forretningsstrukturer, som både hjælper klanerne frem og som selv skummer fløden. Hvor den ’Den sorte svane’ er mareridtet om den grimme ælling, er Persson og Wahlströms bog en moderne tragedie i stor skala. Sverige er på få år gået fra at være verdens mest berømmede velfærdssamfund til at være Europas kriminelle baggård. Her jagter klaner i både joggingtøj og jakkesæt deres næste bytte og den næste million uden skrupler.
Hvis du vil forstå hvorfor, og hvis du vil undslippe den metaltrætte krønike om, at kriminalitet blot er den lovløse indvandrers eller bandidos-rockerens synd, så kan jeg kun anbefale, at du køber og læser denne bog. Hvad du troede, du vidste om lovløshed, vil ændre sig på et splitsekund. Vores allesammens verden er af lave. I hvert fald for en stund. Karakter: Fem rygende pistoler.